AC: Regeringen fraskriver sig dimittend-ansvar
Uffe Laursen
JournalistEn ny opgørelse fra Videnskabsministeriet viser, at det fra 2003 til 2007 er gået fremad med at få nyuddannede kandidater i beskæftigelse eller i gang med forskeruddannelse.
I alt steg beskæftigelsen i den periode for nyuddannede fra 81 til 91 procent. En fremgang som videnskabsminister Helge Sander (V) i en pressemeddelelse kalder bemærkelsesværdig.
Knapt så rosenrødt
Desværre er tallene, som Videnskabsministeriet har offentliggjort, to år gamle og fra før den økonomiske krise for alvor slog igennem. I 2009 ser tallene for nyuddannede knap så rosenrøde ud.