Alternativet: Styrk den grønne forskning

Af Torsten Gejl
Uddannelses- og forskningsordfører, Alternativet

Danmark er i gang med den store omstilling til et energisystem baseret på vedvarende energi. Hos Alternativet er vi overbeviste om, at omstillingen til 100 procent vedvarende energi kan ske på 25 år, så vi – som verdens første land – står klar allerede i 2040.

Men vi har en række områder, vi bliver nødt til at blive klogere på, før vi kan nå i mål. Spørgsmålet er, hvordan vi oplagrer strøm? Hvordan vi håndterer den strøm, som kommer i overskud, når vi har dækket vores egne og vores aftageres behov? Det er den store nød, der skal knækkes, før vindenergien kan udnyttes fuldt ud.

Svaret kræver et spring ind i fremtidens forskning og udvikling. Natten til 19. september stoppede de vestjyske vindmøller. Danmarks behov for strøm var opfyldt. Nordtyskland, som selv har en stor vindmølleindustri ville ikke aftage strøm og det lille kabel til Norge, kunne ikke aftage den store produktion. Så man slukkede møllerne og tabte strømmen.

En sandhed med modifikationer
Begivenheder som denne nærer rygterne om, at vi forærer strømmen væk, når det blæser meget. Det er imidlertid – hvis ikke varm luft – så i hvert fald en sandhed med modifikationer. Realiteten er, at det sker i under ½ time om året. Resten af året får vi en positiv pris, som giver mening for en fortsat udbygning med vindmøller i Danmark. Og vi har desuden et af verdens mest stabile energinet med meget høj forsyningssikkerhed. Vindmøllerne kan altså godt betale sig.

Når det er sagt, så ser vi nu et øget behov for at finde ud af, hvordan vi fordeler forbruget og produktionen af energi på nye måder når det f.eks. ikke blæser eller når det tværtimod blæser en halv pelikan. Det kan vi gøre via udlandsforbindelser, et mere intelligent el-net med apparater, der selv kan reagere på energiudbud, lagringsteknologier osv.

Det er den store nød, der skal knækkes, før vindenergien kan udnyttes fuldt ud.

Torsten Gejl (ALT)
Uddannelses- og forskningsordfører

På Nordisk Folkecenter for vedvarende energi i Hurup, Thy, taler de om to konkrete løsninger, når vi får mere strøm end vi kan aftage. Den ene løsning handler om at omdanne strømmen til metangas og den anden handler om udvikling af nye batterityper. Disse interessante metoder kræver mere forskning og udvikling. Det gælder også udviklingen af det intelligente el-net (smartgrid kaldes det også), hvor Danmark allerede er langt, men hvor vi passende kan kaste flere midler efter at blive klogere og dygtigere.

Visse andre tekniske løsninger ligger lige for og kræver måske bare en justering af afgifter. Det gælder f.eks. balancen imellem biomasse, som i dag er uden afgifter, og varmepumper, som i dag er for dyre, fordi der historisk er høje afgifter på elforbrug.

Energilagring i alle afskygninger
Et andet område, der kan trænge til flere forsknings- og udviklingsmidler er energilagring i alle afskygninger, fra forskudt opvarmning af vand til husholdninger til optimering af elektrolyseprocesser, hvor el-energi omformes til brint, der kan lagres og bruges på andre tidspunkter. Også batterier spås en fremtid – måske i første omgang i USA, hvor Tesla har lanceret husstandsbatterier. Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for vedvarende energi regner med, at el bliver en del af den energi, som transportområdet vil benytte sig af i fremtiden.

I Danmark kan batterierne altså blive relevante, når vi er kommet længere i implementeringen af solceller, varmepumper og elbiler. Dér kan batteriet blive omdrejningspunktet i det lokale energikredsløb, og derfor er der også behov for, at danske forskere følger og skubber på udviklingen inden for batteriteknologi.

Men hvorfor så ikke lave gigantiske batterier, der kan oplades til at forsyne hele byer med strøm? Her henviser Jane Kruse til forsøg i Skt. Petersborg, hvor man lavede batterier nok til at køre hele byen …. i 2 minutter. I alt. Batterier har ikke kapacitet til at drive byer, og det er usikkert, om de får det.

Men når vi taler husstande, er det en anden sag. Det er allerede muligt at bruge batterier til at afbalancere sin strømproduktion i et almindeligt parcelhus.

Forestil dig, at du har et almindeligt hus, som får sin elektricitet fra et solcelleanlæg og en enkel husmølle. Dét er fremtiden – hvis altså vi prioriterer at forske og udvikle i den.

Endelig er der også et behov for den brede forskning, der tager de samfundsmæssige briller på og ser nærmere på samspillet imellem et fremtidigt elektrificeret og intelligent energisystem og borgere, virksomheder, offentlige institutioner, energileverandører samt koblingen til det europæiske energimarked og den fælles energiunion, der nok må forventes at blive udviklet kraftigt i takt med den store omstilling til vedvarende energi.