Brian Mikkelsen kritiserer lukning af designcenter

FINANSLOV: Center for Designforskning lukker efter succes. En beklagelig spareøvelse, lyder det fra den tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K), som oprettede centeret.
Brian Mikkelsen var med til at skabe Center for Designforskning i sin tid som kulturminister. Han beklager, at centeret nu lukkes ned.
Brian Mikkelsen var med til at skabe Center for Designforskning i sin tid som kulturminister. Han beklager, at centeret nu lukkes ned. Foto: ft.dk
Mads Bang

Det er nogle kompetencer, der går tabt, og de gode ting, der er sat i søen, risikerer at gå tabt. Det er beklageligt.

Brian Mikkkelsen (K)
Erhvervsordfører og tidl. kulturminister
Fakta
Vi finder, at en lille, koordinerende og fremmende enhed som CDF stadig kan spille en vigtig rolle for designforskningen i de kommende år. 

Kilde: Evaluering af Center for Designforskning, 2010
Trods fine evalueringer af Center for Designforskning lukker centeret ved årets udgang, fordi partierne bag finansloven har spredt midlerne ud til designuddannelserne og arkitektskolerne.

Det møder nu kritik af den tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K), som i sin tid stod bag oprettelsen af centeret.

"Det er en stor spareøvelse, som de dækker ind under, at de spreder midlerne ud," siger Brian Mikkelsen, der i dag er erhvervsordfører for De Konservative. Og det er netop af hensyn til erhvervslivet, at han ikke har meget til overs for regeringens prioritering.

"Det vi gerne skal leve af i fremtiden er design og kreative erhverv. Man kunne lave en indsats på noget, vi har været førende inden for i 50 år, og det er ikke bare på møbler - det er jo også tøj og andet design, hvor vi er stærke," siger Brian Mikkelsen, som ikke mener, at man kan opnå de samme resultater og bevare den viden, der er opbygget, når midlerne bliver fordelt ud på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024