Danmark får en mand i rummet

KORT NYT: Andreas Mogensen bliver den første dansker i rummet, når han i 2015 deltager i en mission til Den Internationale Rumstation ISS.

Anne Justesen

Når den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen i 2015 sendes ud i rummet, bliver det den første rummission nogensinde for en dansk astronaut.

Andreas Mogensen sendes efter planen op med det russiske Soyuz-rumfartøj fra Baikonur Cosmodrome i Kasakhstan. Under den 10 dage lange missionen får Andreas Mogensen titlen af flyingeniør, og han skal blandt andet afprøve nye teknologier, som kan få betydning for fremtidige missioner.

Livslang drøm
Andreas Mogensen blev i 2009 udvalg af Det Europæiske Rumagentur, ESA, som den første dansker til agenturets astronaut-korps. Han afsluttede i 2011 grunduddannelsen og har siden fortsat sin træning frem mod sin mission til ISS i både Europa, USA og Rusland.

Fakta
Andreas Mogensen (36) er uddannet civilingeniør fra Imperial College London og har en ph.d. fra University of Texas at Austin i navigering, styring og regulering af rumfartøjer.

Andreas Mogensen er ligeledes adjungeret lektor på DTU-Space.


Kilde: Fivu.dk

"Denne mission er opfyldelsen af en livslang drøm og kulminationen på mange års hårdt arbejde og uddannelse. Jeg glæder mig til at kunne deltage i ESA’s program for videnskab og teknologiudvikling på den internationale rumstation, og jeg er beæret over at repræsentere Danmark og Europa i rummet. Missionen er en enestående mulighed for Europa til at udvikle og afprøve teknologier, der er nødvendige for astronauters fremtidige udforskning af rummet," siger Andreas Mogensen i en pressemeddelelse.

Et foregangseksempel
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ser frem til opsendelsen:

"Innovation samt lyst og vilje til at udforske nye territorier og skabe resultater er afgørende for Danmarks fremtid. Andreas Mogensen er et foregangseksempel, og en dansk astronaut kan inspirere vores unge til at interessere sig for og uddanne sig inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Danmark har i årtier markeret sig og deltaget i samarbejdet om bemandet rumfart og den internationale rumstation. Det er derfor helt naturligt og meget glædeligt, at den første dansker nu får en mission i rummet," siger Morten Østergaard i en pressemeddelelse.

På missionen skal Andreas Mogensen blandt andet afprøve en ny mobil kommunikationsenhed i kontakten til jorden samt en ny generation af sensorer og monitoreringsenheder, som skal overvåge basale livsfunktioner. Derudover skal Andreas Mogensen afprøve en elektro-muskel-mobilitetsenhed, som kan anvendes på fremtidige missioner til Månen og Mars.
 
Læs mere her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Mogensen

Astronaut, ESA, adjungeret lektor, DTU-Space
cand.polyt. (London. 1999), ph.d. i rumfart (Texas Uni. 2007)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024