Dansk Erhverv: Bedre rammer for startups kan give mere innovation

Af Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Vi har et højt vidensniveau i Danmark. Befolkningen er veluddannet, og vi har både offentlig og privat forskning i international topklasse.

Men forskningen er koncentreret på meget få virksomheder. Vi skal blive langt bedre til at omsætte forskningen i små og mellemstore virksomheder samt helt nye virksomheder. Startupvirksomheder kan måske have nøglen til den grønne omstilling.

Antallet af forskningsaktive virksomheder styrtdykker. I 2009 var der 3.500 forskningsaktive virksomheder, i 2016 var det tal nede på 2.500. Da de samlede investeringer ikke er faldende, betyder det således, at forskningsaktiviteten er koncentreret på færre og større virksomheder.

Danmark har i den grad glæde af vores store forskningsvirksomheder, hvor ikke mindst life science-branchen bidrager til det store danske overskud på betalingsbalancen. De 50 største forskningsvirksomheder står for 70 procent af alle private forskningsinvesteringer, hvilket er langt højere end for sammenlignelige lande.

Vi står således med en udfordring i at få underskoven af innovative SMV’er og startups frem på banen. Vi skal derfor blive langt bedre til at skabe rammerne for fremtidens forskningsvirksomheder.

Vi skal blive langt bedre til at omsætte forskningen i små og mellemstore virksomheder samt helt nye virksomheder. Startupvirksomheder kan måske have nøglen til den grønne omstilling.

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Universiteternes startupmiljøer 
Innovation på universiteterne er nok landet lidt mellem to stole. Vi har faste bevillinger til uddannelse og forskning – men hvordan skal universiteterne finansiere deres innovationsaktiviteter?

Her synes der at være flere politiske skåltaler end reel prioritering og penge. Der er dog lavet mange positive tiltag på universiteterne, for eksempel med startupmiljøer, hvor studerende med gode ideer kan komme godt fra start.

På DTU har man for eksempel lavet programmer (som X-Tech og Open Entrepreneurship), der matcher DTU-studerende med business-studerende fra for eksempel CBS. Programmerne giver de studerende ECTS-point, og på KU kan de studerende også opnå ECTS for at etablere egen virksomhed.

Samtidig starter DTU til sommer en ny kandidatuddannelse – Master of Science in Technology Entrepreneurship, hvor formålet er at bringe studerende sammen fra forskellige baggrunde, lige fra humaniora og samfundsfag til business- og ingeniørstuderende.

Det er eksempler, der er værd at efterfølge. Det er i det hele taget værd at styrke universiteternes startupmiljøer. Det rigtige team er nøglen til succes, og derfor er der måske behov for at se, om universiteterne i endnu højere grad kan samarbejde på tværs.

Vejen til grøn omstilling 
At styrke nye innovative virksomheder handler langtfra kun om at skabe vækst. Det handler i høj grad også om grøn omstilling.

Vi er fra Dansk Erhverv enige i, at Danmark skal reducere CO₂-udledningen med 70 procent. Men skal vi gøre det, så det også får impact på den globale udledning, kræver det nye grønne teknologier.

I forståelsespapiret, der danner grundlag for den socialdemokratiske regering, står der: For at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne skal verdenssamfundet de næste 11 år investere svimlende 90.000 milliarder kroner i den grønne omstilling.

Det er et voldsomt tal – med store muligheder for dansk erhvervsliv.

Her er det vigtigt, at nye grønne ideer får lov at spire og blive store. Her er universiteternes startupmiljøer kun en brik blandt mange, ligesom forskningssamarbejder mellem virksomheder og universiteter er vigtigt.