Det Etiske Råd starter online-debat om robottek

NYHED: I morgen lancerer Det Etiske Råd et blogforum, hvor to forskere og en kunstner vil diskutere etiske aspekter ved moderne robotforskning.
Uffe Laursen
For at sparke gang i den offentlige debat og samtidig forsøge at inddrage nye målgrupper i diskussionen indleder Det Etiske Råd i morgen sin blog-serie, hvor direktøren for Danmarks Grundforskningsfond Thomas Sinkjær, biokemikeren og filosoffen Jesper Hoffmeyer og kunstneren Pipaluk Supernova vil skrive indlæg og debattere den fagre nye robotverden.  

"Det er vores første forsøg på at skabe debat på nettet. Nettet passer jo godt til den her hurtige udveksling af synspunkter og interaktive debatkultur og desuden vil vi gerne forsøge at komme nye grupper af befolkningen i møde ved også at etablere en platform for diskussion på nettet," fortæller Thomas Laursen fra Det Etiske Råd om det nye intiativ.

Han mener, det er på tide at komme i gang med den etiske og værdimæssige debat omkring fremtidens teknologier, som især på plejeområdet er lige på trapperne.

Støvsuger og støttestrømper
I Braunschweig i Tyskland nusser en robotsæl om de demente på et af byens plejehjem. I Århus har robotstøvsugere afløst hjemmeplejere til rengøringen hos ældre hjemmeboende, og på Syddansk Universitet tester man i øjeblikket en robothånd med tre fingre, der kan udføre omkring 80 pct. af de funktioner, som en almindelig hånd kan. Den vil give ældre støttestrømper på eller samle ting op for gulvet for dem.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024