DF opfordrer til at samle forskningsmidler under Ahlers
RESSORT: Opgørelse viser, at statslige forskningsmidler i væsentligt omfang er drysset ud over forskellige ministeriers ressort. DF-ordfører opfordrer til at samle bevillingerne under Forskningsministeriet, så "man kan sikre forskningshøjde og strategi".
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistForskning er langt fra noget, der kun foregår under uddannelses- og forskningsministerens ressort.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som viser ministeriernes forskning i kroner og ører.
Og selvom hovedparten af midlerne naturligvis er forankret under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort, så er der stadig over to milliarder, som de øvrige ministerier råder over.