Debat

DI: Det er på høje tid, at Christina Egelund bryder dødvandet i forskningspolitikken

Årets Forskningsreserve er et lille skridt i den rigtige retning. Men de enorme samfundsudfordringer kalder på, at regeringen bryder loftet for forskningsudgifterne på én procent af BNP, skriver Mikkel Haarder.

Den offentlige forskningsindsats spiller en helt central rolle for skabe grundlæggende erkendelser og viden, som erhvervslivets indsats kan stå på skuldrene af, skriver underdirektør i DI Mikkel Haarder.
Den offentlige forskningsindsats spiller en helt central rolle for skabe grundlæggende erkendelser og viden, som erhvervslivets indsats kan stå på skuldrene af, skriver underdirektør i DI Mikkel Haarder.Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix
Mikkel Haarder
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

1. november blev et bredt flertal i Folketinget enige om, hvordan 4,2 milliarder kroner til forskning skal fordeles i 2024.

Der er rigtig mange gode ting i aftalen, og det er godt at se, at Folketinget forsat kan indgå brede aftaler om et emne så vigtigt som forskning.

Der bliver i aftalen afsat mange midler til grønne projekter, samtidigt med der er afsat mange midler til forskningen inden for sundhed, life science og velfærdsteknologi. Det er alt sammen områder, som er vigtige for udviklingen i vores erhvervsliv, men sandelig også for resten af samfundet.

Ikke alle vigtige forsknings- og teknologiområder kan udpeges på forhånd af politikerne og embedsmændene på Slotsholmen.

Mikkel Haarder
Underdirektør, Dansk Industri

I Dansk Industri er vi også særligt glade for, at der blev afsat betydelige midler til banebrydende områder som kvanteteknologi, kunstig intelligens og rumteknologi.

Forskning foregår også i virksomheder

Men i vores iver for at støtte de hypede teknologier er det vigtigt at huske, at teknologiudvikling foregår inden for mange forskellige områder.

Vi har i Danmark eksempelvis mange produktionsvirksomheder, for hvilke innovation og teknologiudvikling er altafgørende, hvis de skal kunne klare sig i den fortsat stigende internationale konkurrence. Dem må den offentlig forskningsindsats ikke glemme.

Ikke alle vigtige forsknings- og teknologiområder kan udpeges på forhånd af politikerne og embedsmændene på Slotsholmen. Derfor bør regeringen og Folketinget også sørge for, at de fleste midler afsættes til fonde, der giver mulighed for forskning og teknologiudvikling inden for mange forskellige områder – gerne i samarbejde mellem universiteter og virksomheder.

Læs også

Små øremærkninger til forskning i eksempelvis ensomhed eller ældres livsvilkår er derimod næppe vejen frem, uagtet hvor velmente de er.

Løsningen på de mange kriser

Med den nye aftale om forskningsreserven vil det offentlige forskningsbudget komme til at udgøre én procent af BNP i 2024. Ikke én krone mere eller mindre.

Det niveau har budgettet ligget på siden Esben Lunde Larsen var minister i 2016. Og det er ikke lykkedes for de fem efterfølgende ministre at sætte ambitionsniveauet højere.

På sigt bliver det langt dyrere for samfundet og de kommende generationer, hvis vi ikke handler nu og øger ambitionerne for forskningspolitikken.

Mikkel Haarder
Underdirektør, Dansk Industri

Efterhånden må det dog stå klart, at vi bliver nødt til at investere langt mere i forskning og udvikling. For vi lever i verden, som står overfor meget markante udfordringer.

Vi står overfor klimaforandringer, en kritisk sikkerhedssituation, øget pres på sundhedssystemet og en øget teknologisk udviklingshastighed. Det er store udfordringer, der skal håndteres i mange politikfelter. Men det er helt givet, at forskning og udvikling bliver en del af alle løsninger.

Bryd det politiske dødvande

Det er erhvervslivet, der langt hen ad vejen skal levere de løsninger, som vi skal bruge for at imødegå de store udfordringer, som vores samfund står overfor.

Det er erhvervslivet, der skal levere bæredygtige energikilder, klimavenlige fødevarer og digitale produktionssystemer. Det er også erhvervslivet, der skal levere nye sikkerhedsteknologier, bedre behandlingsmetoder, innovative velfærdsteknologier og så videre.

Læs også

Det er erhvervslivet klar til. Og de danske virksomheder står da også i dag for hovedparten af forsknings- og udviklingsaktiviteterne i landet. Men den offentlige forskningsindsats spiller en helt central rolle for skabe grundlæggende erkendelser og viden, som erhvervslivets indsats kan stå på skuldrene af.

Det er derfor på høje tid, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund får brudt det dødvande, der har karakteriseret dansk forskningspolitik alt for længe.

I første omgang kan ministeren sørge for, at de midler der afsættes til forskning og udvikling som en del af det nye forsvarsforlig, bliver lagt oven på det nuværende udgiftsniveau.

Mikkel Haarder
Underdirektør, Dansk Industri

Dyrt ikke at investere

Der er brug for et højt fagligt og økonomisk ambitionsniveau. Det kan sagtens lade sig gøre. Og mangler ministeren inspiration, viser Dansk Industris 2030-plan vejen for, hvordan det offentlige forskningsbudget kan øges til halvanden procent af BNP i 2030.

Det er selvfølgelig dyrt at lave investeringer på det niveau. I 2030 kommer det til at svare til 15 milliarder kroner ekstra årligt. Men på sigt bliver det langt dyrere for samfundet og de kommende generationer, hvis vi ikke handler nu og øger ambitionerne for forskningspolitikken.

I første omgang kan ministeren og Folketinget sørge for, at de midler der afsættes til forskning og udvikling som en del af det nye forsvarsforlig, bliver lagt oven på det nuværende udgiftsniveau.

Det vil endeligt bryde loftet over forskningsudgifterne på én procent af BNP. Dette første skridt har både erhvervslivet og de kommende generationer brug for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Haarder

Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

Christina Egelund

Uddannelses- og forskningsminister (M), fhv. MF og gruppeformand (LA) 2015-19
studier i moderne litteratur (Sorbonne, Paris 2000-03)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024