DI og CO-Industri vil pumpe 1,2 milliarder i forskning
JOBVÆKST: Ny teknologi, digitalisering og automatisering skal skabe flere produktionsjob. DI og CO-Industri lægger pres på regeringen med en håndfuld fælles anbefalinger. Hverken Lars Løkke eller Mette Frederiksen vil dog stille flere penge i udsigte.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørDet bør ligge helt i toppen på den politiske dagsorden at styrke produktionen i Danmark
Karsten Dybvad
Adm. direktør, Dansk Industri
Det er da nogen fine anbefalinger, men det svarer jo til at skrive en regning ud, som jeg så skal levere på, men jeg har sådan set ikke råd til at betale nogen ekstra regninger i øjeblikket
Lars Løkke Rasmussen
Statsminister, Venstre
Danmark befinder sig på tærkslen af den såkaldte 4. industrielle revolution, hvor digitalisering og automatisering spiller hovedrollerne. Men mange virksomheder halter bagefter udviklingen, og de progressive digitale pionerer har omvendt svært ved at skaffe arbejdskraft, som behersker teknologien.
Det skal der rettes op på, før det er for sent, mener to af de tungeste aktører på den beskæftigelsespolitiske scene.
Fra CO-Industri og Dansk Industri lyder der nu en fælles opfordring til regeringen og Folketinget om at løfte produktionen i Danmark gennem en mere ambitiøs indsats for digitalisering og brug af ny teknologi.
Det foreslår DI og CO-Industri
Der bør afsættes 1,2 mia. kr. mere til teknisk forskning i 2017
Sænk skatten på kapitalindkomst til 32,9 pct. til gavn for iværksættere (i dag er skatten 42 procent)
Omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne skal bruges til at løfte erhvervsuddannelsernes kvalitet
Afsæt en pulje på mindst 150 mio. kr. til udstyr på erhvervsskolerne
Ophæv begrænsningen på muligheden for at udnytte fremførte underskud
Læs anbefalingerne i sin helhed her