DI: Samarbejde mellem forskere og virksomheder er til begges gavn

DEBAT: Vi skal styrke innovationssystemet, så kloge hoveder og værdifuld viden får en større gennemslagskraft hos flere virksomheder. Samarbejdet er til gavn for begge parter, skriver Mette Fjord Sørensen.

Der behøver ikke være så langt fra grundforskning til innovation, skriver Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Mette Fjord Sørensen

Afdelingschef for politik og presse, DM, fhv. stabschef, Radikale Venstre

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har brug for nye løsninger og teknologier, så det er vigtigt, at vores innovationsfremmesystem skaber en robust bro mellem universiteter og erhvervsliv.

Der behøver ikke være så langt fra grundforskning til innovation.

Det gælder i forhold til at løse den klimaudfordring, som vi står med, og det gælder generelt.

Samarbejde er til gavn for begge parter
I sidste uge fejrede vi i DI startskuddet for 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Når man gør så banebrydende en ny opdagelse, som H.C. Ørsted gjorde, så fortjener man at blive fejret. Men det er jo ikke kun manden, vi fejrer.

H.C. Ørsteds opdagelser af elektromagnetismen førte til en række opfindelser som dynamoer, elektromotorer og elektromagnetiske telegrafsystemer.

Vi skal styrke vores innovationssystem, så forskerne får nye ideer til nye forskningsprojekter og nyttige opdagelser.
Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri

Det blev begyndelsen på hele den elektrificering af verden, der revolutionerede samfundet og skabte den moderne verden, som vi lever i i dag.

H.C Ørsted vidste naturligvis ikke præcis, hvad betydningen ville blive, da han gjorde sine første opdagelser. Han var drevet af nysgerrighed og en ambition om at forstå verden.

Men samtidig var han meget opmærksom på værdien af samarbejde mellem virksomheder og forskere og er citeret for at sige:

”Samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Det inspirerer forskeren til nye og nyttige opdagelser og giver erhvervsmanden indsigt i løbende opfindsom fornyelse.”

Så i virkeligheden er der ikke noget nyt under solen.

Vi skal styrke innovationssystemet, så vores kloge hoveder og værdifulde viden får en større gennemslagskraft hos flere virksomheder. Og vi skal styrke vores innovationssystem, så forskerne får nye ideer til nye forskningsprojekter og nyttige opdagelser.

Samarbejdet er til gavn for begge parter.

Op på dagsordenen
Universiteterne er en vigtig brik i det samlede innovationsfremmesystem, og der er sket rigtig meget på den front de senere år. Men som ekspertpanelet peger på, så kan der ske endnu mere.

Vidensamarbejde og innovation skal endnu højere op på universiteternes dagsorden. Der er behov for at styrke universiteternes muligheder for at bidrage til at styrke innovation og udvikling og udbredelse af nye løsninger i Danmark.

I dag er vidensamarbejde og innovation en del af universiteternes formål, men de har ikke allokerede ressourcer til arbejdet med området.

På den baggrund peger ekspertpanelet blandt andet på at oprette en særlig finansiering af universiteternes vidensamarbejde og innovation. I DI er vi positive over for den anbefaling, for det vil være en mulighed for at strømline samarbejdet mellem virksomheder og universiteter.

Læs også

DI: Nye højder for innovation kræver en sammenhængende innovationspolitik

Debat

Nu kunne det jo være let at flytte nogle midler fra en paragraf på finansloven til en anden og så sige, at man har allokeret midler til samarbejde og innovationsfremme.

I DI mener vi imidlertid, at vi skal investere mere i forskning og udvikling.

Selvfølgelig skal vi fokusere og prioritere midlerne, men samtidig må vi erkende, at forskning og uddannelse koster mange penge, men det er en nødvendig investering i fremtiden.

Noget for de store og noget for de små
Selvfølgelig er der store forskelle mellem virksomheder. Nogle efterspørger den langsigtede grundlagsskabende forskningsindsats, mens andre har brug for viden, som kan omsættes til kommerciel værdi på kort sigt.

Samtidig er omkostningerne ved at forske og udvikle store, hvilket kan bidrage til at forklare, at erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling samler sig på stadig færre virksomheder.

Det er ikke one size fits all.

Derfor er det også vigtigt, at vi udvikler en tilgang til vidensamarbejde, som kan rumme både de virksomheder, der har egen forskningsafdeling, og dem, som er innovationsklar og har brug for forskningsbaseret sparring på en god idé, men som ikke har egen udviklingsafdeling.

Det er slutteligt væsentligt at fremhæve de gode anbefalinger, som det internationale panel kom med i forhold til at give GTS’erne en mere strategisk rolle i innovationssystemet.

For hvis de gode ideer og løsninger skal implementeres i stor skala og blive til levedygtig produktion, der kan sælges i hele verden, så er det vigtigere end nogensinde, at vi kan afprøve de gode ideer.

Derfor har vi i Danmark brug for faciliteter i verdensklasse til at teste dem om og om igen. Og her er GTS’erne i en enestående position mellem universiteterne og den forskningsbaserede viden og virksomheders udvikling af nye produkter.

Så nutidens idéer og viden skal blive til fremtidens forretning – og ja, måske kommer de endda til at revolutionere den verden, vi lever i, sådan som H.C. Ørsteds opdagelser gjorde.

Politik har aldrig været vigtigere