DI vil have uddannet 300 flere it-specialister om året
Indfør teknologiforståelse som fag i folkeskolen, øg optaget af it-studerende og afskaf kravet om, at løn skal udbetales til en dansk bankkonto. DI Digital kommer med nyt udspil, der får “varm” modtagelse af digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).
![Manglen på it-specialister har ikke været taget seriøst nok de sidste mange år. Nu skal der altså ske noget, og derfor bør manglen på it-specialister tages med i forhandlingerne om en kommende uddannelsesreform, siger branchedirektør i DI Digital, Rikke Zeberg.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/267477/107602.jpg)
Foto: Kasper Witte/Büro Jantzen
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDanmark bør sætte en ambition om i 2030 at have mindst 400.00 it-specialister, der svarer til mere end en fordobling sammenlignet med i dag.
Målet kommer fra DI Digital, der torsdag fremlægger et nyt udspil til at løfte de digitale kompetencer med i alt 14 anbefalinger.
“Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at otte ud af ti it-virksomheder i dag har problemer med at rekruttere it-specialister. Og der er vi og virksomhederne i den klare overbevisning, at det her er et strukturelt problem, der kun vil blive større,” siger branchedirektør Rikke Zeberg.