DM og Djøf: Umuligt at tidoble erhvervskandidater uden at have arbejdsmarkedet med

Antallet af erhvervskandidater skal altså tidobles med ét slag. Det bliver svært, har Dansk Industri, Dansk Erhverv og flere andre interessenter advaret mod.

Blandt andet fordi det er tvivlsomt, om så mange unge vil vælge en erhvervskandidat frem for en normal kandidat, hvor man kan få SU og indtægt fra et studiejob.

Det tvivler vi også på. Ikke på, at erhvervskandidaten kan være en god idé for nogle studerende og nogle virksomheder, men på omfanget.

Gulerod ved erhvervskandidater

I denne uge kunne Berlingske fortælle, at nul studerende havde søgt et stort anlagt forsøg med erhvervskandidater i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet.

Og på flere samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor erhvervskandidaten længe har været godkendt, bruges den slet ikke. Det gælder for eksempel jura og statskundskab.  

For vores unge medlemmer er det allerede naturligt at arbejde ved siden af studiet

Camilla Gregersen og Sara Vergo
hhv. forperson, DM og formand, Djøf 

Omlæggelse til erhvervskandidat kræver også, at hele arbejdsmarkedet gør en indsats for at udvikle og opslå stillinger, som gør det muligt at arbejde og samtidig læse sin kandidatuddannelse. Det gælder også kommuner, regioner og staten.

Hvis regeringen vil op i nærheden af de 5.000 erhvervskandidater, som der lægges op til, skal der administrativt planlægges erhvervskandidatuddannelser på langt flere uddannelser.

Lige nu findes der for eksempel ingen på de humanistiske uddannelser, og det skal først udvikles på flere af de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige uddannelser. Som det ser ud lige nu, er 33 af de 50 forskellige erhvervskandidatuddannelser inden for civilingeniørfagene.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Eller at regeringens fokus på at øge antallet af erhvervskandidater er tosset. Og timingen er måske heller ikke helt dum.

For lige nu burde der være en stor gulerod for både de private og offentlige arbejdsgivere til at skabe plads til erhvervskandidater, da vi ser ind i små ungdomsårgange, og hvor der allerede nu er kamp om arbejdskraften.

Set i det lys kan en udvidelse af erhvervskandidatordningen til flere uddannelser formentlig ikke ønske sig en bedre start. Men man er nødt til at spørge, om der er efterspørgsel efter uddannelserne blandt arbejdsgivere og studerende. Og hvordan ordningen kan tilpasses, så den bliver mere attraktiv for alle parter.  

For vores unge medlemmer er det allerede naturligt at arbejde ved siden af studiet, og langt størstedelen af vores studerende medlemmer har studierelevante job ved siden af uddannelse. Det er en succes. For det øger chancen for at komme direkte i arbejde efter endt uddannelse markant.

Politikerne skal overveje, hvad der fungerer godt, og hvad der kan forbedres, og tage udgangspunkt i det frem for at planlægge en forkortelsesreform, som ingen efterspørger.