Dødsfald: Psykiater, professor, overlæge, dr.med. Raben Rosenberg (77)
Den tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, professor, dr.med. Raben Rosenberg, Gentofte, er død, 77 år gammel. Bisættes 18. november 2023.
![Redaktionen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4694-redaktionen-2-48.png)
Redaktionen
Den københavnske lægesøn Raben Rosenberg, der selv blev professor, overlæge og dr.med. inden for psykiatrien, er død, 77 år gammel.
Han var fra 1991 professor i biologisk psykiatri og psykofarmakologi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Aarhus Universitet.
I årene 1996-98 var Raben Rosenberg formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, hvor han længe havde været aktiv. Et andet markant, akademisk tillidshverv var som præsident 2003-06 for Det Lærde Selskab ved Aarhus Universitet. I 2020 blev han formand for Dansk Selskab for Klinisk Etik.