Debat

Fem fagforbund til regeringen: Her er tre ønsker til en reform af professionsuddannelserne

Regeringens mål om at styrke professionsuddannelserne er både godt og nødvendigt. Her er tre bud på, hvad en reform skal vægte, hvis målet er bedre uddannelser og flere studerende, skriver formænd for fem fagforbund.

Professionsuddannelserne er over en bred kam underfinansierede. Der er for få undervisningstimer – og for lidt tid med underviserne til vejledning, skriver fem fagforbundsformænd i et samlet debatindlæg.
Professionsuddannelserne er over en bred kam underfinansierede. Der er for få undervisningstimer – og for lidt tid med underviserne til vejledning, skriver fem fagforbundsformænd i et samlet debatindlæg.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er snart gået et års tid siden regeringen i Aftale om reform af universitetsuddannelserne lancerede tankerne om en reform og styrkelse af professionsuddannelserne.

Vi er tålmodige. For med vores nære tilknytning og viden om uddannelsessystemet ved vi godt, at regeringen ikke har stillet sig selv nogen enkel opgave. For nok er målet klart, men hvordan, vi kommer derhen, er en anden sag.

Vi hjælper jer gerne. Med et lønligt håb om, at der snart kommer en god løsning, tillader vi os at komme med tre ønsker til, hvad en reform af professionsuddannelserne skal vægte for at sikre robuste uddannelser indenfor sundhed og byggeri, der dels klæder de studerende på til et kommende arbejdsliv, dels er med til at sikre den fornødne kvalitet i velfærdssamfundet.

Der er ikke noget, der tyder på, at fremtidens medarbejdere kan klare sig med en mere praktisk uddannelse med mindre teori.

Formænd for fem fagforbund

Sørg for et økonomisk fundament

For det første skal reformen sikre det nødvendige økonomiske fundament. Professionsuddannelserne er over en bred kam underfinansierede. Der er for få undervisningstimer – og for lidt tid med underviserne til vejledning.

Hvis vi også i fremtiden skal kunne tiltrække studerende til vores vigtige professionsuddannelser, er det afgørende, at uddannelserne har et højt niveau og er attraktive.

Det kræver, at der er et solidt fagligt indhold, og at der er tid til den enkelte studerendes læring og udvikling. Og det igen kræver den nødvendige økonomi.

Fasthold det faglige niveau 

For det andet skal professionsuddannelserne bevare deres nuværende længde. En professionsuddannelse tager i dag tre et halvt år med en god blanding af teori og praktik, og det er vores overbevisning, at det faglige niveau kun kan opretholdes og udvikles, hvis uddannelsens længde og fordelingen mellem teori og praktik bevares.

Her ser vi, at praktikken fint kan styrkes, men ikke på bekostning af teori. Der er ikke noget, der tyder på, at fremtidens medarbejdere kan klare sig med en mere praktisk uddannelse med mindre teori.

Læs også

Kompleksiteten i velfærdssamfundet stiger til stadighed, der sker for eksempel dagligt nye teknologiske landvindinger med introduktion af mere digitalisering, brug af kunstig intelligens og bæredygtighed - og det stiller både krav til medarbejdernes tekniske kunnen og helhedsforståelse, men skaber samtidig et behov for mere fordybelse på studiet, så for eksempel de etiske og moralske dilemmaer også kan håndteres.

Vi har ikke brug for en professions-masteruddannelse, men i højere grad at få sikret det vidensskabende niveau.

Formænd for fem fagforbund

Evidensbaserede uddannelser

For det tredje er det vigtigt at sikre, at professionsuddannelserne også i fremtiden baseres på den bedst mulige evidens. Et vedvarende rygte italesætter, at der er planer om etablering af en professionsmasteruddannelse.

Med en sådan vil man starte opbygning af en parallel og begrænsende uddannelsesstruktur i stedet for at arbejde for, at studerende skal gå på tværs i uddannelsessektorerne. Det, mener vi, blandt andet kan føre til en blindgyde for de studerende, hvis de for eksempel gerne vil videre som ph.d.-studerende.

Vi har også indenfor vores fagområder brug for at kunne generere ny viden på højt fagligt niveau, så muligheden for ph.d.-uddannelse er en nødvendighed. Derfor har vi ikke brug for en professionsmasteruddannelse, men i højere grad at få sikret det vidensskabende niveau.

Vi vil meget gerne inddrages og være aktive spillere i et nyt reformudspil. Vi kender om nogen de studerende, de fagprofessionelle, som vi hver især repræsenterer. Så tag os med på råd, så vi sammen kan sikre de bedste løsninger for fremtidens uddannelser og kommende medarbejdere i vores velfærdssamfund. 

Afsendere:
  • Lisbeth Lintz, Formand, Akademikerne
  • Jeanette Præstegaard, Formand, Danske Fysioterapeuter
  • Tina Nør Langager, Formand, Ergoterapeutforeningen
  • Lis Munk, Formand, Jordemoderforeningen
  • Kirsten Nielsen, Formand, Konstruktørforeningen

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Lintz Christensen

Formand, Akademikerne
cand.med. (Københavns Uni. 1994), speciallæge i geriatri, speciallæge i intern medicin

Jeanette Præstegaard

Formand, Danske Fysioterapeuter, Bestyrelsesmedlem PKA, Bestyrelsesmedlem, Akademikerne
Dr.Med.Sc. (2014), MSc (2001), fysioterapeut (1991)

Tina Nør Langager

Formand, Ergoterapeutforeningen, bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bestyrelsesmedlem, Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, PKA
master i socialentreprenørskab (Roskilde Uni. 2014), diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse (DPU 2004), ergoterapeut (Ergoterapeutuddannelsen 1997)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024