Fond: Vejen til mere risikovillig forskning er et solidt forskningssystem

Af Jens Kehlet Nørskov og Søren-Peter Olesen
Hhv. bestyrelsesformand og direktør i Danmarks Grundforskningsfond

Ved fondens årsmøde i november debatterede vi betingelserne for transformativ forskning, det vil sige den forskning, der virkelig rykker fronten for vores viden, øger Danmarks konkurrenceevne eller markant bidrager til løsning af samfundsudfordringer.

Ofte knytter det særligt risikobetonede sig til denne type forskning, og ofte har de store nybrud en lang og snørklet vej mod udbredelse og anerkendelse.

Processen omkring de markante nybrud, risikobetonet eller transformativ forskning kan sammenlignes med billedet af et isbjerg.

Den synlige tops fundament er alt det, der ligger under overfladen, og som oftest kræver lange, seje træk.

Et solidt forskningssystem har øje for og tålmodighed med dette arbejde. Fra politisk hånd skal systemet være baseret på langsigtede, strategiske investeringer.

Vi skal turde investere mere, vi skal øge tillid og transparens i systemet.

Jens Kehlet Nørskov og Søren-Peter Olesen
Hhv. bestyrelsesformand og direktør i Danmarks Grundforskningsfond

Nybrud hviler på et solidt forskningssystem
Nybrud kan komme både fra de små og store forskningsskridt, da det inkrementelle og det transformative hænger uløseligt sammen.

Hos den enkelte forsker kræver excellent, risikobetonet forskning originalitet og kreativitet, exceptionel høj faglighed, mod, held, talent og uden tvivl udholdenhed.

De kvaliteter skal stimuleres i et fremragende uddannelses- og forskningsmiljø.

Studerende skal have frihed og tid til at udforske og fejle, og de skal møde engagement og tillid fra deres uddannelsesinstitutioner. Allerede her er det afgørende med opbakning til at tage risici undervejs.

Diversitet bredt set er en effektiv katalysator for nybrud. Ideer opstår ofte i rummet mellem forskere med diverse kompetencer.

Vi kan blandt andet sikre diversitet ved langsigtede bevillingshorisonter og økonomisk råderum på de danske universiteter. Det giver frihed til at satse på excellent, risikobetonet forskning, når mulighederne opstår.

Markante risici tages
Danmarks Grundforskningsfonds rolle er at støtte den bedste grundforskning indenfor alle videnskabelige områder.

De store, langsigtede satsninger med få krav til afrapportering, stor frihed og fleksibilitet til at forfølge den mest lovende retning for forskningen kombineret med muligheden for at revurdere satsningen undervejs, gør det muligt for både centrenes erfarne og yngre forskere at tage markante risici.

Danmarks Grundforskningsfond har for eksempel støttet Søren Brunak i at satse på bioinformatik på et meget tidligt tidspunkt, hvor udkommet var fuldstændigt usikkert; Michael Rask Madsen til at etablere Center for Internationale Domstole som et helt nyt forskningsområde inden for jura og det første af sin art i verden; Eske Willerslev til studier af geogenetik, dengang hvor feltet var karakteriseret af fejlslagne studier, der vidtgående var forurenet med undersøgernes eget dna.

Risikovillighed går hånd i hånd med excellence i Danmarks Grundforskningsfonds bevillingsbeslutninger. Basis er ikke alene den risikobetonede forskningsidé, men kombinationen af en exceptionelt original idé, sammensætningen af talenter og kompetencer i de rette miljøer.

Vi skal have mere risikovillighed
De offentlige og de private fonde har som deres raison d'etre at støtte den bedste frontforskning gennem konkurrenceudsatte midler.

Vi står med en fælles udfordring; hvordan forudsiges det uforudsigelige? Hvornår tager vi den rigtige risiko? Har vi modet til virkelig at satse? Det er vigtigt også at være parat til at satse stort indimellem.

Forskningsmidler er investeringer. Forskningsbarometret fra 2018 viste, at Danmark ligger i toptre på listen over de lande med de mest citerede videnskabelige publikationer blandt OECD-landene.

Dansk forskning har endvidere markant, dokumenteret relevans for erhvervslivet – med andre ord: Dansk forskning er en særdeles god investering. Alene ud fra den betragtning vil det være formålstjenstligt at øge en-procentsmålsætningen.

Så skal vi have mere risikovillighed i forskning?

Ja, bredt set.

Vi skal turde investere mere, vi skal øge tillid og transparens i systemet.

Danmarks Grundforskningsfond har erfaring med, at et solidt, langtidssikret forskningssystem kendetegnet ved frihed, tillid og engagement i sig selv vil afføde mere risikovillighed, når det baseres på nytænkende og fremragende forskere.