GTS: Årlig fordeling af forskningsreserven giver ikke maksimalt udbytte. Lad os se flere år frem

Det vil sikre, at investeringerne bygger ovenpå hinanden, og dermed skaber størst mulig effekt for erhvervsliv og samfund.

Desuden vil det gøre det langt nemmere at planlægge langsigtet. 

Et er, at politikerne bør sætte det lange lys på. Noget andet er, hvilke områder politikerne bør prioritere midler til.

Der er mange vigtige områder, men her har vi valgt af fokusere på fire, som vi mener bør prioriteres. Det er grøn forskning og innovation, digitalisering, produktionsteknologi og testfaciliteter.

Invester i den grønne dagsorden 

For at leve op til Danmarks ambitiøse mål om en 70 procent reduktion i drivhusgasser inden 2030, er det nødvendigt at investere mere i grøn innovation.

Det kan med fordel ske via yderligere midler til Innovationsfondens såkaldte grønne innomissions (missionsdrevne forsknings- og innovationspartnerskaber). 

Det gælder konkret partnerskaberne "Carbon Capture", "Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)", "Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion" samt "Genanvendelse og reduktion af plastaffald".

Således kan de fire innomissions nå at blive omsat til konkrete løsninger.

Herudover er der store potentialer i at understøtte bæredygtigt byggeri og udvikling af vandteknologi, hvor Danmark har et stort eksportpotentiale.

Manglende faciliteter til digital omstilling

I en stadig mere digitaliseret verden er det afgørende, at danske virksomheder kan konkurrere globalt.

Derfor bør Danmark være offensiv, og investere endnu mere i forskning og innovation inden for kunstig intelligens, big data, robotteknologi, sensorer og cybersikkerhed.

Det er politikernes ansvar at sikre, at forskningsreserven bliver fordelt, så vi får mest effekt ud af den.  

Ragnar Heldt Nielsen
Direktør i GTS-foreningen

Danmark skal fortsat være et konkurrencedygtigt produktionsland.

Her er forskning i avanceret og bæredygtig produktionsteknologi et vigtigt element.

Men det er mindst lige så vigtigt at prioritere midler til indsatser, der sikrer, at viden spredes til mange virksomheder, og at ny teknologi hurtigt bliver implementeret i industrien.

Det sidste nøgleområde, som også bør være blandt de prioriterede indsatser, er midler til nye test- og udviklingsfaciliteter dér, hvor de mangler i dag.

Adgang til dem er afgørende, når virksomheder udvikler nye løsninger, der skal testes på kryds og tværs – og når de skal have de sidste godkendelser, inden et produkt må komme på markedet.

Testfaciliteter er med andre ord omdrejningspunkt for virksomheders digitale og grønne innovation.

Det er nu politikernes ansvar at sikre, at forskningsreserven bliver fordelt, så vi får mest effekt ud af den.

Vi ser frem til at følge forhandlingerne og håber, at politikerne får sat langsigtede og ambitiøse mål for dansk innovation i de kommende år.