Videnskabernes Selskab: Hyper-konkurrence om midler skader dansk forskning

Forskningsreserven er igen i år rekordstor og det skaber en ubalance i dansk forskning. Derfor bør en del af reserven bruges på at styrke basismidlerne til forskning, skriver Susanne Ditlevsen, Thomas Sinkjær og Jonas Krog Lind.

Det glæder os, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) åbner op for at national forskningsstrategi, for der er behov for at få balance i fordelingen af forskningsmidler, skriver Videnskabernes Selskab.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som vi tidligere har påpeget fra Videnskabernes Selskab har forskningsreserven vokset sig meget stor, i år på hele 4,4 milliarder kroner, og bør derfor underlægges en langt mere åben proces for udmøntningen.

Det er ikke sket endnu, men vi håber fortsat på, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil sikre, at en så stor pose penge udmøntes ansvarligt og ud fra klare principper.

Et af de principper, vi påpegede sidste år, var, at der skal være fornuftige balancer i systemet, herunder balancen mellem basismidler og eksterne midler til forskning.

Det kan måske lyde som en tør taløvelse. Men det er ikke uvæsentligt, om penge til forskning er nogen, universiteterne selv råder over (basismidler), eller om de kommer fra en række offentlige og private fonde (eksterne midler).

Selv fastansatte forskere frygter for deres ansættelse på grund af den intense konkurrence om forskningsmidler.
Susanne Ditlevsen, Thomas Sinkjær og Jonas Krog Lind.
Videnskabernes Selskab

Tænketanken DEA har for eksempel vist, at de mange eksterne midler, som ofte er rettet mod strategiske satsninger, er med til at udhule det økonomiske råderum på universiteterne.

Det betyder, at universiteterne får sværere ved at understøtte det, de selv vurderer som værende vigtig forskning.

Det er naturligvis en vigtig del af kvalitetssikringen af forskningen, at den søges i konkurrence. Men "projektificeringen" af forskningen er med til at skubbe til en hyper-konkurrence, der er ved at opstå på universiteterne, og som er skadelig.

Som Tænketanken DEA også har vist, frygter selv fastansatte forskere for deres ansættelse grundet denne intense konkurrence om forskningsmidler.

Pressede forskere laver dårligere forskning

Men er sådan en hyper-konkurrence nødvendigvis et problem? Ja, det er det.

Pressede forskere, der er nødt til at gå fra projekt til projekt, laver dårligere forskning. De er nødsaget til at tænke strategisk om, hvordan et projekt skrues sammen, så der er "sikre" publikationer i den anden ende.

Det medfører, at den nødvendige risikovilje for at lave banebrydende forskning falder. Skåret ind til benet betyder manglen på basismidler (relativt til eksterne midler), at det kreative rum på universiteterne svinder ind.

Der mangler penge (og dermed tid og mulighed) for at tænke helt nye tanker. De ideer, der historisk har skabt fundamentet for de helt store erhvervseventyr, som eksempelvis det, Novo Nordisk har været igennem.

Læs også

Videnskabernes selskab: Stærke lobbyister har en fordel i kampen om forskningsreserven

Debat

Som forskere på Aarhus Universitet har vist, er dansk forsknings indflydelse faldet i løbet af de seneste år, så vi nu ikke længere ligger i top, men i et midterfelt med mange andre lande.

Det er ikke utænkeligt, at der er en sammenhæng med den hyper-konkurrence, der er ved at opstå grundet udviklingen i forskningsfinansiering og det øvrige væld af reformer i de seneste år.

Det er ikke blot en fornemmelse, at balancen er ved at tippe. Data fra Danske Universiteters Statistiske Beredskab viser, at vi forrige år passerede den magiske grænse, hvor basismidlerne matchede de eksterne. Sidste år er den forrykket yderligere, så der nu klart er flere eksterne midler end basismidler – og udviklingen er accelereret de seneste år.

En væsentlig del af forklaringen, på at balancen er vippet, er naturligvis, at de private fonde har øget deres investeringer markant. Her kan øgningen i basismidlerne som resultat af Danmarks en-procent-målsætning blot ikke følge med.

De private fondsmidler er til stor gavn for dansk forskning, men staten er nødt til at tage ansvar for de udfordringer, de den øgede eksterne forskningsfinansiering skaber.

Forskningsreserven kan skabe balance

Konkret foreslår vi, at 400 millioner kroner på forskningsreserven allokeres til basismidler på universiteterne. Ud fra tallene fra Danske Universiteter for 2023 vil det svare til, at balancen er genoprettet.

Konkret foreslår vi, at 400 millioner kroner på forskningsreserven allokeres til basismidler på universiteterne.
Susanne Ditlevsen, Thomas Sinkjær og Jonas Krog Lind.
Videnskabernes Selskab

Og gerne på en sådan måde at universiteterne forpligtes til, at midlerne direkte understøtter den fri forskning på de danske universiteter.

Det ville give det kreative frirum, der i den grad er brug for.

Her er dog stadig tale om en lappeløsning. Det optimale ville være, at basismidlerne automatisk fulgte en målsætning om, at de som minimum skal følge væksten i eksterne midler, altså en 50/50 fordeling.

Og fastsættelse af en præcis balance vil kræve et større kortlægnings- og analysearbejde.

Derfor støtter vi fortsat, at der udvikles en national forskningsstrategi eller nedsættes en forskningskommission, som også Dansk Industri har foreslået i deres seneste forskningspolitiske udspil.

Det er glædeligt, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) også udtrykte ønske herom på årets uddannelses- og forskningspolitiske topmøde på DTU.

Læs også