Her er de fem vigtigste kamppladser for den nye regering

Tre partiledere, der aldrig før har delt regeringskontorer, flytter nu sammen på Slotsholmen.

De er ikke enige om alt, men en SVM-regering er en realitet, og de tre partier har fundet sammen om et fælles grundlag for det politiske arbejde de kommende år.

"Grene er bøjet mod hinanden. Kanter er slebet. Indrømmelser er givet," som det lyder i det regeringsgrundlag, der onsdag blev præsenteret af Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen.

Som nogle af de væsentlige elementer lægger regeringen op til at indføre et lønløft i den offentlige sektor, en CO2-afgift i landbruget og flere omfattende reformer af både skat, beskæftigelse og uddannelse.

SVM-regeringens 89 mandater sikrer den egentlig et flertal uden hjælp fra resten af Folketingets partier, men Mette Frederiksen har allerede forsikret, at regeringen vil forhandle med alle partier. Med en opposition både til højre og venstre i Folketinget er det dog langtfra sikkert, at det bliver helt let.

Så hvor finder vi de største armlægninger, der kan give udfordringer både inden for og uden for Christiansborg?

Altinget har læst hele den 60-sider lange tekst og samlet fem bud.

Økonomi 

Konkurrencestaten er tilbage – alt handler om arbejdsudbud

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Den altoverskyggende opgave, som den nye regering har sat for sig selv, er at udvide råderummet. Ja, faktisk virker det til, at det væsentlige motiv for Mette Frederiksen til at gå efter en midterregering netop var behovet for at udvide råderummet frem mod 2030. Af frie midler var der nemlig kun 12 milliarder kroner tilbage til de næste syv år, når forsvar, klima og demografisk træk var finansieret. Eller blot 1,7 milliarder om året, eller hvad der er i forhandlingsreserven i et jævnt år, når der skal forhandles finanslov. Altså ikke ret meget.

I regeringsgrundlaget har regeringen fundet 11 nye milliarder kroner via udbudsreformer, herunder skattelettelser. Det svarer til 45.000 fuldtidspersioner, men regeringen er meget lidt tydelig med, hvordan de når hele vejen derop. Kun 27.500 af dem findes via klassiske udbudsreformer, resten er "potentialer" som opkvalificering, og at flere går fra deltid til fuld tid. En del af de 11 milliarder kroner er med andre ord usikre. Fastholdes målet om 45.000 flere fuldtidspersoner, kan der altså komme endnu flere 'hårde' udbudsreformer.

Mette Frederiksen er dermed sprunget ud som fuldtonet konkurrencestat-statsminister, og Finansministeriet er igen-igen helt centralt som en slags overministerium. Regeringen reserverer sig retten til at føre det, man kalder "aktiv finanspolitik" i krisetider, men fastholder samtidig, at "udfordringer på den korte bane ikke må skygge for, at Danmark udvikles gennem ansvarlige og ambitiøse strukturreformer". Hvornår noget er en krise, og hvornår noget er en kortvarig udfordring, afgøres i Finansministeriet, og også derfor skal man holde skarpt øje med, hvem der sidder for bordenden der. Og hvem der ikke gør.

Klima 

Den nye regering vil også få klimaklø

Af Morten Øyen, klimaredaktør

"Allerede inden SVM-regeringen havde præsenteret et regeringsgrundlag, blev den kritiseret for at nøle med klimaet. Nu har den nye regering så fremlagt sin politiske bibel, og den indeholder højere klimaambitioner i forhold til den seneste regeringsperiode.

Danmark skal nu være klimaneutral i 2045 i stedet for 2050, og der kommer en CO2-afgift på landbruget og en klimaafgift på flyrejser. Der skal nedsættes en national energikrisestab, som skal sætte skub på de allerede vedtagne mål og gøre opvarmningen af de danske hjem fri af olie og gas, og så varsles der, at man også kommer til at skrue op for klimamålet om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Men det er næppe nok ifølge den nye "grønne" opposition bestående af Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale, der vil kræve mere klimahandling med opbakning fra klimabevægelsen og forskere. De vil forlange mere konkret handling nu og her, 80 procent i 2030 og stikker gerne kniven dybere ind i landbruget, selvom det vil koste nogle landmænd jobbet og gøre hakkebøffen dyrere.

Lytter SVM-regeringen til dem, vil Inger Støjberg og Pernille Vermund modsat stå klar til at opsamle bekymrede vælgere. 

Det bliver heller ikke nemt at være klimaminister i den nye regering."

Sundhed 

Der er lagt tre milliarder i lønposen. Men er det nok?

Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft, sundhedspolitisk analytiker

"Den nye regering ser dagens lys, mens sundhedsvæsenet er i reel krise med massiv personalemangel og lange ventelister.

Det skal holdes flydende vinteren over, og de lange ventelister skal begynde at falde i stedet for at stige. Det er den akutte opgave for SVM-regeringen.

Samtidig lægger regeringen op til at smide tre milliarder kroner mere i lønposen frem mod 2030. Det beløb vil formentligt ikke være stort nok, hvis du spørger de røde partier i Folketinget og sygeplejerskerne, der også er skeptiske overfor de krav, som følger med milliarderne.

Et andet stridspunkt bliver en opblødning af grænserne mellem fagene i sundhedsvæsenet, hvor eksempelvis sosu’erne kan overtage opgaver for sygeplejersker, der til gengæld måske skal arbejde mere uafhængigt af lægerne.

Det er dog ikke kun forholdene for det danske sundhedspersonale, der kan føre til store armlægninger.

Regeringen åbner nemlig også for en diskussion af regionernes fremtid. Den vil nedsætte en Sundhedsstrukturkommission, som vil genoplive spørgsmålet om en hel eller delvis nedlæggelse af regionerne. Både internt i regeringen, hvor Moderaterne gik til valg på et farvel til regionerne, mens Venstre og Socialdemokratiet gik til valg på at bevare dem, og uden for ministerkontorerne, hvor regionerne generelt er mere populære i rød blok end i blå.

Grundlæggende lægger regeringen op til at lave store reformer af sundhedsvæsenet og prioritere i behandlingerne. Det er sjældent populært at tvinge medarbejdere til at arbejde anderledes eller sende patienter ud af køen."

Uddannelse 

Især tre ting vil give rabalder

Af Chris Lehmann, forskningsredaktør

"Regeringen vil forkorte halvdelen af alle kandidatuddannelser fra to til et år og overordnet set også gøre de kortere kandidater mere erhvervsrettede. Derudover vil den nu forkorte SU’en med et år, sådan at studerende kun har ret til ydelsen i den periode, som deres uddannelse er normeret til. Og så vil regeringen videreføre politikken med at udflytte uddannelser.

Det er de tre ting, som vil give mest rabalder. De studerende er rasende, for den her slags reformer er selvfølgelig upopulære hos dem. Men det bliver også generelt dårligt modtaget i hele sektoren. Kritikken vil nok lyde, at man vil lade danske unge uddanne sig mindre, og det har man ikke brug for i fremtiden.

Regeringen siger godt nok, at besparelserne på at forkorte universitetsuddannelserne føres tilbage til at forhøje kvaliteten i uddannelsessystemet. Men lægger man nøje mærke til ordlyden, står der ikke, at besparelserne føres tilbage til universiteterne. De føres tilbage til uddannelsessystemet.

Det er værd at bide mærke i, at Radikale sprang fra i sidste øjeblik og ikke gik med i regering. Noget af det, partiet sagde, var, at der ikke var nok ambitioner på uddannelsesområdet. Og lige præcis udflytning og kortere kandidatuddannelser er punkter, hvor Radikale formentlig har haft svært ved at se sig i regeringsgrundlaget.

Dermed er det formentlig også hos Radikale og på venstrefløjen i øvrigt, regeringen vil møde mest modstand på Christiansborg."

Regeringsførelse 

Fine men uforpligtende ord om åbenhed 

Af Jakob Nielsen, chefredaktør

"Mette Frederiksens regeringsførelse var den direkte årsag til, at der blev valg. Og selv om Minksagen nu endegyldigt er lagt død, så er det åbenlyst, at der er brug for at styrke inddragelse og åbenhed, så danskernes tillid til demokratiet ikke forværres yderligere.

Regeringen lover, at både Folketinget og offentligheden skal have bedre mulighed for at få indsigt i regeringens arbejde.

Men hvordan?

Arbejdet med en ny offentlighedslov placeres i et udvalg uden konkret deadline. Et andet udvalg skal se på, hvordan Justitsministeriet bedre kan stå vagt om regler og demokrati. Herligt, men ret beset var det ikke Justitsministeriet, der sendte SMS’er til fortravlede departementschefer om at lægge sig ned og rulle rundt.

FE-sagen skal undersøges – men kun den del, der handler om hjemsendelsen af Lars Findsen og andre ledende FE-medarbejdere, og det skal ske for hermetisk lukkede døre.  

Derfor er regeringens mest håndgribelige løfte måske det om at overholde de vejledende høringsfrister – altså undlade at haste lovgivning igennem. Det er ikke første gang, en regering lover det, men hvis det lykkes, vil det virkelig være nyt."