Hospitalsdirektører: Mindre fokus på sundhedsvidenskabelig forskning er bekymrende

En ændret befolkningssammensætning med flere og ældre borgere kombineret med mindre årgange kommer til at strække sundhedsvæsenets formåen til det yderste.

Ydermere står vi også i en situation, hvor potentielle udgifter til moderne, avancerede behandlingsmuligheder og dyr medicin langt overstiger den økonomi, der er til rådighed.

Tiden kalder med andre ord på mådehold, innovation og en klog prioritering af vores sundhedsudgifter.

Vi skal trække udviklerne, forskerne og innovatørerne frem i rampelyset og ind i rummet, hvor løsningerne kan findes i fællesskab med dem, der står for driften

10 direktører ved danske hospitaler

Den kortsigtede løsning kunne være at skære ned på forskning, sende lektorer, ph.d.-studerende, og undervisere ud til patienterne. Men det er ikke en god løsning på den lange bane, hverken for danskernes sundhed eller for Danmark som samfund.

Vi taler om grundlæggende forandringer, hvor vi bliver nødt til at anlægge helt andre betragtninger. Vi skal med andre ord turde lade innovation og forskning blive en integreret del af driften og i det hele taget erkende, at vi skal udvikle os ud af problemerne.

Vi skal med andre ord trække udviklerne, forskerne og innovatørerne frem i rampelyset og ind i rummet, hvor løsningerne kan findes i fællesskab med dem, der står for driften.

Fundamentet for fremtidens kvalitet

Vores sundhedsforskning drives i dagligdagen af kyndige forskere, der også er med til at uddanne næste generation, blandt andet via ph.d.-uddannelsen.

Det er en forskeruddannelse, der gør den ph.d.-studerende i stand til at gennemføre egne forskningsprojekter, men i lige så høj grad også uddanner til at kunne tage kritisk stilling til eksisterende og nye behandlingsmetoder.

Det er derfor vigtigt for det danske sundhedsvæsen at have et solidt fundament med forskeruddannede fagfolk fordelt på alle hospitaler i landet.

Derfor er det bekymrende, at der politisk tales om at have mindre fokus på sundhedsvidenskabelig forskning og blandt andet begrænse antallet af sundhedsvidenskabelige ph.d.-studerende med henvisning til behovet for arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

Dette er blandt andet et element i Regeringens Akutplan fra 2023. Det vil formentlig ramme skævt, så det især går ud over udviklingskraften på regionshospitaler og i Psykiatrien.

Det skaber et paradoks, når der politisk samtidigt ønskes et stærkt videns-Danmark til understøttelse af en ambitiøs Life Science strategi.

Forskning er afgørende for den gode løsning

Forskning og udvikling er ikke ”flødeskum” eller en luksus i det danske sundhedsvæsen. Det er en helt nødvendig aktivitet, hvis vi skal indfri borgernes forventninger om et velfungerende sundhedsvæsen i fremtiden.

Sundhedsvæsenet i dag er skabt af dedikerede forskere af i går, lad os ikke smide fremtidens sundhedsvæsen ud med badevandet, ved at save den gren over, vi sidder på.

Sundhedsvæsenet i dag er skabt af dedikerede forskere af i går, lad os ikke smide fremtidens sundhedsvæsen ud med badevandet, ved at save den gren over, vi sidder på

10 direktører ved danske hospitaler

Vi anerkender, at meget forskning har rettet sig mod specialiseret behandling, der kommer de få til gavn. Der er typisk prestige i at arbejde med de nyeste og mest avancerede behandlinger.

Men vi skal finde den rigtige balance i fremtiden, for at sikre den frie forskning og samtidig rette den mod det, der er brug for – og ikke mindst at resultaterne omsættes til behandling af patienter. Der er brug for at se på, hvad der giver gode leveår og ikke blot overlevelse. Alt for meget forskning har koncentreret sig om det sidste.

Forebyggelse, rehabilitering, stress, ensomhed og basal palliation er ikke altid i så høj kurs indenfor forskningen, men det er nu en gang nogle af de helbredsmæssige udfordringer, som Danmark og andre lande dagligt står med.

Vi skal samtidig understøtte og dermed prioritere de projekter mere, som kan give os klarhed for, hvad der virker. Hvad der giver de gode leveår.

Samtidig skal vi have forskernes hjælp til at afvikle alt det, vi har fået indført, som vi alle ved ikke giver nok værdi for pengene.

Vi vil som direktører gerne tage beslutningerne, men vi har brug for videnskabsfolkene til at pege på det, vi skal fjerne. Det kan vi ikke selv.

Pilen peger også indad

På hospitalerne, hvor en stor del af de sundhedsvidenskabelige ph.d.’er uddannes, anerkender vi, at det ikke altid lykkes at skabe forbindelsen fra forskningsprojektet til patientniveauet.

Visse forskningsområder er i kategorien basalforskning og kan derfor være vanskelige at omsætte direkte til patientniveauet.

Disse projekter har til gengæld stor betydning for dansk Life Science industri, da der sker en udveksling af både viden og medarbejdere mellem hospitaler og virksomheder – til gavn for hele sundhedsvæsenet.

Men en meget stor del af forskningsprojekter falder faktisk indenfor det, der kaldes klinisk forskning og er derfor umiddelbart anvendelige og vigtige i forhold til de patientbehandlinger, der finder sted på danske hospitaler hver eneste dag.

Hvorfor lykkes vi så ikke altid med at skabe broen fra forskningsresultaterne til den kliniske drift?

Forklaringen skal søges i, at der simpelthen ikke findes en standardiseret tilgang for at få resultater af forskningsprojekter indsluset i den almindelige drift.

Hvis det skal blive til virkelighed, er det nødvendigt dels at have et ledelsesmæssigt fokus på mødet mellem forskning/udvikling og drift, men i høj grad også at forskerne i højere grad uddannes i, hvordan deres forskningsresultater forberedes til ibrugtagning og impact for samfundet.

Med andre ord uddannelse i krydsfeltet mellem drift og innovation/udvikling. Det er en fælles opgave for Staten, universiteterne og hospitalerne blandt andet at justere fokus for ph.d.-uddannelsen. Lad os ændre det sammen.

Fra impactfaktor til samfunds-impact

En anden grund er, at forskere ikke altid oplever de fornødne incitamenter til at fokusere på implementering af forskningsresultater.

En meget stor del af forskningsprojekter falder faktisk indenfor det, der kaldes klinisk forskning og er derfor umiddelbart anvendelige og vigtige i forhold til de patientbehandlinger, der finder sted på danske hospitaler hver eneste dag

10 direktører ved danske hospitaler

I dag vurderes en forskers succes fortsat i vid udstrækning på, at vedkommende kan udgive fagfællebedømte artikler i velansete tidsskrifter. Udgivelse af forskningsresultater på denne måde giver igen mulighed for at opnå bevillinger fra offentlige og private fonde.

Faktisk er offentlige fonde som Forskningsrådene og Innovationsfonden med til at fastholde dette fokus, fordi de få midler uddeles i meget skarp konkurrence.

Antallet af forskeruddannede er altså vigtigt, idet de udgør en vigtig del af evnen til forandring og innovation.

Vi skal i stigende grad fokusere på, at den forskning, der produceres, har et klart sigte mod at blive ibrugtaget i hele Danmark, så når et ph.d.-projekt godkendes, skal der lægges større vægt på, hvordan den opnåede viden kan ibrugtages og udbredes.

Vi er ret overbeviste om, at vi grundlæggende deler politikernes ønske om at robustgøre sundhedsvæsenet. Robustgørelse i sig selv har dog en iboende risiko for stagnation, vi har derfor brug for robustgørelse gennem udsyn og innovation.

Vi er bekymrede for, at uheldige beslutninger og valg kan påføre betydelig skade på lang sigt. For vi skal bruge forskning til at udvikle os ud sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden.