Internationalt panel skal evaluere dansk innovation
UNDERSØGELSE: Et internationalt ekspertpanel skal gennemtrevle det danske innovationssystem og komme med anbefalinger til, hvordan indsatsen kan forbedres. Anbefalingerne forventes endeligt præsenteret til efteråret.
![Her er Force Technology (GTS-institut) i færd med at udvikle en SonoSteam-maskine, som kan desinficere slagtede kyllinger ved hjælp af ultralyd og damp. Det er netop den type organisation, der bliver kigget nærmere på med den nye evaluering. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/177660/50326.jpg)
![Toke Gade Crone Kristiansen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4790-toke-gade-crone-kristiansen-2-48.jpg)
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistUddannelses- og Forskningsministeriet har i samarbejde med EU-Kommissionen nu udpeget det internationale ekspertpanel, som skal evaluere det danske innovationskredsløb.
Evalueringen skal støtte målsætningen om, at offentlige investeringer i forskning også skal omsættes til værdifuld innovation for at gøre Danmark førende på området, hedder det i kommissoriet.
"Det er sundt at få øjne på udefra, og derfor beder vi nu kompetente folk om at give os anbefalinger til, hvordan vi kan få endnu bedre innovation i Danmark," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).