Kæmpe forskel mellem offentlige opgørelser om forskningspenge på hospitalerne
FORSKNINGSMIDLER: En uenighed på en lille milliard udgør forskellen mellem to offentlige statistikker over, hvor meget forskning der foregår på landets hospitaler. Danmarks Statistik forklarer, at der er forskel på formålet for statistikkerne.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistAltinget kunne for nylig fortælle, at Region Hovedstaden i en længere årrække har indregnet regionens ansattes fritid, som offentligt finansieret forskning og viderebragt de tal til Danmarks Statistik.
Nu viser en sammenligning af to officielle statistikker over forskning i regionerne, at Danmarks Statistiks opgørelser er omtrent en milliard højere end Sundhedsdatastyrelsens opgørelse over internt finansieret forskning på landets hospitaler.
Det offentlige forskningsbudget, som er baseret på Danmarks Statistiks opgørelser, ville således være markant lavere, hvis man havde valgt at bruge Sundhedsdatastyrelsens opgørelse i stedet.
Internt finansieret forskning:
(på hospitaler i milliarder):
2015 | 2016 | |
Sundhedsdatastyrelsen | 1,356 | 1,507 |
Danmarks Statistik | 2,225 | 2,498 |
* Opgørelsen er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks offentlige tabeller for forskning og innovation for 2015 og 2016 (tabel 3) og Sundhedsdatastyrelsens tabeller fra rapport om produktivitet i sygehussektoren for 2015 og 2016 (DTD15) og (DTD16).
Danmarks Statistiks opgørelse laves på baggrund af indrapportering til Danmarks Statistik og omregning af timer, som er rapporteret forbrugt på forskning, til kroner og øre.
Sundhedsdatastyrelsens registering laves på baggrund af budget- og regnskabstal for beløbet afsat til forskning på hospitalerne.
Derudover er det kun de forskningstunge universitetshospitaler som er dækket af Danmarks Statistiks opgørelse, imens det er samtlige hospitaler inklusiv universitetshospitalerne, i Sundhedsdatastyrelsens opgørelse.