Konservative vil booste it-forskning

UDSPIL: K har sat forskning i intelligente it-løsninger øverst på dagsordenen ved de kommende forhandlinger om globaliseringsmidlerne.
Foto: Konservative
Uffe Laursen

Det er et ikke flyvefærdigt katalog, der skal implementeres på stedet, hvis K får 90 mandater på hånden ved et valg, forklarer forskningsordfører Charlotte Dyremose om De Konservatives udspil til de kommende forhandlinger om placeringen af globaliseringsmidlerne for 2009 og 2010.

"Det er mere et katalog til inspiration, som vi vil bruge til at forhandle ud fra, når vi går i gang med forhandlingerne," siger forskningsordføreren om det konservative udspil, som på visse områder er konkret, men også meget spredt.

De Konservative foreslår, at der blandt andet satses på mere forskning inden for vedvarende energi, inden for transportområdet, sundhedsområdet og uddannelsesområdet, hvor partiet for eksempel mener, der er behov for forskning i at klarlægge, hvilke undervisningsmetoder er bedst for det pågældende alderstrin.

Dokumentation

Se hele K's udspil:

Strategisk forskning  

Vedvarende energi:
Klimateknologier, (bølgekraft, brændselsceller, bio-ethanol), isoleringer af boliger mv.

Transport:
Forskning i trafiksikkerhed (herunder it-løsninger).

Forskning i alternative brændstoffer.

Intelligente trafikløsninger (Urbaniseringen skaber et stigende behov for intelligent styring af trafikken for at reducere transporttider - og dermed øge produktiviteten i samfundet og samtidig reducere/effektivisere energiforbruget).

Sundhed:
Forskning i bedre bymiljø / byplanlægning (konsekvenser).

Forskning astma og allergi, herunder partikelforurening.

Forskning i ulighed i sundhed.

Pulje reserveret forskning i forebyggelse (til udmøntning i kølvandet på Forebyggelseskommissionens anbefalinger i foråret 2009).

Fødevarer - herunder bæredygtighed og sundhedspotentiale.

Uddannelse
Forskning i videnservice (humanistisk / samfundsvidenskab).

Forskning i undervisningsmetoder - eksempelvis i at klarlægge, hvilke undervisningsmetoder er bedst for det pågældende alderstrin.

Forskning i dansk for tosprogede elever og dansk som andetsprog. Muligheden for en kandidatgrad i dansk for tosprogede elever er skudt i gang sidste år, men viden om, hvordan man underviser, hvornår man skal sætte ind, og om elevernes modersmål har indflydelse på selve undervisningsformen, er der meget vag forskning om i Skandinavien.

It og forskning
Pulje, så danske forskere kan få deres publikationer oversat til engelsk.

It - ("Barcelona-målsætning" inden for it-området, forstået således, at det private bruger ca. 9 mia. kr. om året på forskning, mens det offentlige bruger omkring 800 mio. kr. årligt.)

It- fond til universiteterne. (Et af dagens problemer er, at der ikke bliver uddannet nok med en tilstrækkelig høj it-kompetence. Fonden er derfor tiltænkt som en pulje, hvorfra universiteterne kan søge midler til at udvikle nye it-uddannelser og incitamentsordninger i form af bonus eller lign. - som kan blive udbetalt til universiteterne for hver bachelor/kandidat, som det enkelte universitet producerer ud over det øjeblikkelige niveau (en bonus på 100 mio. kr. per år svarer til 500 ekstra kandidater per år).

Erhvervs-ph.d. - differentiering af ph.d.-ordningen, så der inden for humaniora, modsat naturvidenskab, kan gives merit i op til 1 år for relevant arbejde, der kan indgå i ph.d.en (faktum er, at mange humanister ikke ønsker at gå i gang med en ph.d., fordi forløbet og slutproduktet, modsat inden for naturvidenskab, er for uoverskueligt).

Bedre samarbejde mellem universiteter og det private erhvervsliv.

Den frie forskning 

Uddannelse
Frie midler til universiteterne

Rumforskning (a la Ørsted, klimaforskning - eksempelvis har helt nye forskningsresultater fra DTU-space vist, at indlandsisen her har vokset gennem de seneste 4000 år).

Midler til rumforskning øremærket industrien - eksempelvis en 10 pct. årlig forhøjelse af gældende bevillinger i en årrække - eksempelvis indtil 2012.

Kvalitetsudviklingsmidler til de videregående uddannelser til udvikling af synergier på tværs af uddannelsesniveau og mellem praksis og teori.

Midler til forskningspræget innovation af it-uddannelser. Eksempelvis har KU netop oprettet en sundheds-it-linje, som er en kombination af flere kompetenceområder. Samme model kunne udbredes til andre områder.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024