Debat

Lektor og professor: Regeringens plan om kortere kandidatuddannelserne er kvindefjendsk politik

Halveringen af kandidatuddannelserne vil primært ramme de fagområder, hvor flest kvinder er ansat. Det er ikke bare et anslag mod de humanistiske og samfundsfaglige værdisæt, men også decideret kvindefjendsk politik, skriver Cathrine Hasse og Charlotte Engberg.

Det uddannelsesudspil, regeringen for nylig præsenterede, vil ramme kvinderne på universiteterne hårdest, skriver Cathrine Hasse og Charlotte Engberg.<br>
Det uddannelsesudspil, regeringen for nylig præsenterede, vil ramme kvinderne på universiteterne hårdest, skriver Cathrine Hasse og Charlotte Engberg.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Charlotte Engberg
Cathrine Hasse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden præsenterede regeringen deres første udspil til en ny sammenhængende reformkurs på uddannelsesområdet. I dette udspil nævnes køn ikke med et eneste ord. I 2021 (de seneste tal vi har kunnet finde) var andelen af kvindelige kandidater på samfundsfag 62 procent, humaniora 80 procent og pædagogik 94 procent.

På det naturvidenskabelige og tekniske område ser det omvendt ud. Der uddannes en overvægt af mænd indenfor disse fag og en mindre gruppe kvinder. Det er ikke en kamp mellem mænd og kvinder, men mellem værdier og behov for en samfundsudvikling, der overvejende deles af flere kvinder end mænd. De bebudede nedskæringer af kandidatuddannelserne vil især ramme kvindelige studerende og kvindelig ansatte og de humanistiske ideer, de arbejder med, særlig hårdt.

Det er også så absurd, at regeringen tror, at halveringen af studieforløbet kan kompenseres ved øget undervisning og vejledning på det ene år og den ene sommerferie, der bliver tilbage

Cathrine Hasse og Charlotte Engberg
Hhv. professor, Aarhus Universitet, og lektor, RUC

Gennemføres forslaget om ét-årige kandidatuddannelser på humaniora og samfundsfag vil Danmark først og fremmest lide et enormt kulturtab. Samfundet vil gå glip af en væsentlig viden, men det er også så absurd, at det næsten ikke er værd at kommentere, når regeringen tror, at halveringen af studieforløbet til ét år og én sommerferie kan kompenseres ved øget undervisning og vejledning på det ene år og den ene sommerferie, der bliver tilbage.

Dimensionering har allerede ramt kvinder
Antagelsen tyder på stor uvidenhed om både læring og didaktik på uddannelser. De andre hovedområder (de såkaldte hårde videnskaber) har netop nu, hvor vi står overfor menneskeskabte problemer med klima, krig, økonomisk usikkerhed og teknologiske udviklinger brug for humaniora og samfundsfag, der hjælper med at holde menneskelige forhold i centrum. Erhvervslivet er opmærksom på dette, og alligevel tonser regeringen på.

Siden 2016 har universiteterne fået lagt et dimensioneringsloft over, hvor mange personer de må optage – især på humaniora og samfundsfag. De uddannede fra disse områder er primært kvinder, der ikke kommer i job så hurtigt som på STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Det kan der være mange grunde til – og det er ikke bare børnefødsler, vi tænker på – men også værdierne ved ikke blot at halse efter karrierer, penge og job. At give sig tid til at mærke et levet liv, reflektere, analysere og tænke dybere – netop det, de samfundsfaglige og humanistiske studier lægger op til.

Men dimensioneringerne har især ramt disse fagligheder, uagtet at erhvervslivet i stigende grad efterspørger folk med humanistiske og social-faglige kompetencer. De efterspørges både af sundhedsvæsnet, den grønne omstilling og alle dele af et erhvervsliv, der arbejder over landegrænser.

Hvis regeringen gør udspillet til virkelighed, vil det ramme de fagligheder, som især kvinder værdsætter, langt hårdere end de fagligheder, der tiltrækker flest mænd

Cathrine Hasse og Charlotte Engberg
Hhv. professor, Aarhus Universitet, og lektor, RUC

Indenfor den grønne omstilling har vi set mange eksempler på, at teknologier, der ikke medtænker menneske-maskine relationer, de facto er ubrugelige. Teknologier og naturvidenskabelige satsninger kan ikke alene løse menneskeskabte problemer.

Nedbringer andelen af kvindelige universitetsansatte
Der har været et konsekvent mønster i akademia, næsten siden kvinder kom på universiteterne: Kvinder søger i stort tal mod det, der i Danmark (men eksempelvis ikke i Sydeuropa) kaldes de ’bløde’ fag (hvor man finder sprogfagene, filosofi, psykologi, men også menneskeorienterede videnskaber som antropologi og sociologi).

De ’hårde’ fag i den danske diskurs er fag som fysik, matematik, og ingeniørvidenskaberne, mens sundhedsvidenskaberne er en mellemting. 

Nu lægger regeringen så op til, at op mod halvdelen af universitetsuddannelser på de human- og samfundsfaglige områder skal beskæres med et år minus en sommerferie (populært kaldet etårige kandidater). Hvis regeringen gør udspillet til virkelighed, vil det ramme de fagligheder, som især kvinder værdsætter, langt hårdere end de fagligheder, der tiltrækker flest mænd.

Læs også

Det vil også markant nedbringe andelen af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter på universiteterne. Da kvinder kom på universiteterne, var det netop indenfor disse områder, de vandt fodfæste og fik akademiske job.

En kvindefjendsk politik
Det er en kvindefjendsk politik, som regeringen kommer til at føre, hvis regeringens planer føres ud i livet. Men derudover er der er tale om en regering, der i fald man gennemfører planerne, vælger at nedprioritere et fagligt område, der i særlig grad søges og dyrkes af kvinder. Og som netop ofte forsker i menneskers vilkår i en øjenhøjde langt fra politikernes elfenbenstårn.

Det vil også markant nedbringe andelen af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter på universiteterne

Cathrine Hasse og Charlotte Engberg
Hhv. professor, Aarhus Universitet, og lektor, RUC

Gennem antropologien møder mennesker andre kulturer og får rigere liv ved at få deres verdenssyn udvidet, ja, indimellem sprængt. Gennem uddannelsesvidenskaberne lærer vi at lære, hvilket i sig selv er en berigelse for at kunne udvikle os på mange andre områder.

De områder, vi selv kender bedst, uddanner og forsker i, hvordan mennesker får bedre og rigere liv. Litteraturstudierne er eksempelvis uvurderlige kilder til forståelsen af, dels hvad der rør på sig i samtiden, det vil sige hvad der overhovedet kan tænkes om klima, krig, køn og klasseforskelle. Men litteraturen – og kunsten i videre forstand – åbner også for forståelsen af andre tiders og andre menneskers forskellige kulturelle erkendelser.

Som den franske forfatter Édouard Louis oplevede det i det nordlige Frankrig, var det en bibliotekar, der åbnede hans øjne for alternative måder at tænke tilværelsen på, og som samtidigt bidrog til at løfte ham ud af en fattig og forrået lokal virkelighed.

Læs også

Humaniora og samfundsvidenskaberne er derudover samfundets nødvendige vagthunde, der spidser ører, når der postes milliarder i dataficering af et samfund og skabes nye teknologiske behov, der ikke synes at bidrage til det fælles bedste. Og det er primært indenfor disse områder, kvinder bidrager til samfundsudviklingen gennem deres arbejde i akademia.

Mange flere mænd end kvinder ser sig omvendt som udviklere af vores vigtige viden om teknik, kemi og anden viden, vi får gennem naturvidenskabelige fag. Begge dele er ikke bare vigtige, men nødvendige.

Anslag mod humanistiske værdisæt
Hvorfor er der så dette markante kønsopdelte mønster? I Danmark har man haft en urokkelig tro på, at den skæve kønsfordeling på uddannelser og i akademia handlede om at tvinge flere kvinder over i STEM-fagene.

I Danmark har man haft en urokkelig tro på, at den skæve kønsfordeling på uddannelser og i akademia handlede om at tvinge flere kvinder over i STEM-fagene

Cathrine Hasse og Charlotte Engberg
Hhv. professor, Aarhus Universitet, og lektor, RUC

Vi har gennem samfunds- og private finansieringer postet millioner i lobbyarbejde for denne dagsorden med alt fra flødebolleshow på gymnasier og Akademiet for de Tekniske Videnskabers mere subtile og politiske lobbyarbejde.

Men der er en anden forklaring – og det er, at vi i Danmark hænger fast i en forestilling om, at ligestilling er paritet. På engelsk skelner man mellem ’equity’ og ’equality’- på dansk kan det udlægges som en forskel på lighed som enshed, eller netop den ret til at være forskellig, som Socialdemokratiet vil kæmpe for i partiets hensigtserklæringer.

Hvis større grupper af mænd og kvinder således viser sig statistisk at vælge forskellige akademiske karrierer, kan det ikke undgå at være et anslag mod disse kvinders ret til at være forskellige i akademia, at man halverer deres kandidatuddannelser.

Disse kandidatuddannelser befolkes af flittige kvinder og mænd, der allerede har oplevet store uligheder i eksempelvis måden, deres arbejde værdsættes i de lokale timetællings- og bevillingssystemer. De har langt hårdere arbejdsvilkår og færre muligheder for at få tid (og ph.d.er) til forskning end de overvejende mandlige kolleger på STEM fagene.

Humaniora og samfundsfagene har ikke haft muligheder for (og nogle ville sige overskud til) at lobbye for deres fagligheder. Erhvervslivet, de mange nye humanistiske iværksættere, de fulde huse på folkeuniversiteter har for længst vist behovet for de områder, der især tiltrækker kvinder.

Fører regeringen deres planer ud i livet må andre regne på, hvad det koster af tabte professorater, lektorer og adjunkter (fortrinsvis besat af kvinder). Resultatet vil under alle omstændigheder ikke bare være kvindefjendsk, det vil også være et anslag mod de humanistiske og samfundsfaglige værdisæt, der, selv om de kan være svære at måle og veje, ikke desto mindre har været et afgørende grundlag for det socialdemokratiske velfærdssamfund.   

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Engberg

Lektor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet
cand.phil., lic.phil.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024