Moderaternes medarbejdere har én trumf, den magtfuldkomne Lars Løkke ikke kan matche

For det første er det tydeligt, at ideen med at stifte et nyt parti helt fra starten har været båret af Løkkes ambition om at indtage det store hjørnekontor på Asiatisk Plads – altså at blive udenrigsminister.

Hvis Løkke bare kerede sig en lille smule om Moderaternes politiske projekt og den samfundsforandring, som partiet slog sig på at ville bidrage til, så ville han have lagt tid og kræfter i at skabe en folketingsgruppe og et sekretariat, der fungerede både hver for sig og sammen.

Det er tilsyneladende – igen – lykkedes Løkke at få sin vilje.

Carolina Magdalene Maier
Tidligere folketingsmedlem

Ofte, når der er problemer i partisekretariaterne på Christiansborg, holder folketingspolitikerne og den politiske ledelse hænderne op foran sig og bedyrer, at det jo ikke er deres bord, idet sekretariaterne fungerer i en selvstændig ledelsesorganisation.

Det er også korrekt, at sekretariatscheferne eller partisekretærerne leder medarbejderne, mens folketingspolitikerne ledes af den politiske ledelse, der dog ikke har mandat til at hyre og fyre, da et folketingsmedlem så at sige er ansat af vælgerne.

Men ansvarsfraskrivelsen fungerer ikke i praksis. En folketingsgruppe og dens sekretariat er hinandens nærmeste medarbejdere, og det er blandt sekretariatet at folketingsmedlemmernes sekretærer og rådgivere findes.

Gruppeformanden og sekretariatschefen har brug for at have et ultratæt samarbejde for at arbejdsgangene glider, og folketingsmedlemmerne får den rådgivning og støtte, de har brug for. Det enkelte folketingsmedlem har et langt tættere samarbejde med sin rådgiver og sin sekretær end med sine folketingskollegaer.

Med andre ord er arbejdsgange og arbejdskultur imellem folketingsgruppe og sekretariat fuldstændigt sammenflettet.

Så når Løkke siger, at det ikke er hans bord, så taler han helt bevidst imod bedre vidende. En folketingsgruppes politiske ledelse har et kæmpe ansvar for arbejdsmiljøet i partiets sekretariat.

Alligevel er det tilsyneladende – igen – lykkedes Løkke at få sin vilje. Han har fået gennemtrumfet at sekretariatet skal have tilknyttet en erhvervspsykolog, frem for at der skal foretages en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet.

Det er snedigt af ham og heldigt for ham, for med det vi har hørt i pressen om arbejdsmiljøet i partisekretariatet, ville der med en uvildig undersøgelse med al sandsynlighed komme ting frem i lyset, som ikke ville gavne Moderaternes omtale i offentligheden.

Løkke er også lykkedes med at kvæle sine kritikere i processen. To folketingsmedlemmer – Karin Liltorp og Jeppe Søe – udeblev fra det ni timer lange krisemøde i partiet og begge udtalte sig i pressen om behovet for at tage klagen meget alvorligt.

Man fucker ikke med arbejdernes rettigheder i lille Danmark.

Carolina Magdalene Maier
Tidligere folketingsmedlem

Der gik kun to dage, så erklærede Karin Liltorp offentligt, at hun havde fuld tiltro til den valgte løsning, og dagen efter meldte Jeppe Søe sig ud af partiet.

Belejligt for Løkke, ikke sandt?

Måske sidder han i sit hjørnekontor og gnider sig i hænderne i disse dage. Men der er ét forhold, han ikke har kontrol over, og som jeg (indrømmet) håber kommer til at ramme ham som en boomerang: nemlig den danske arbejdsmarkedsmodel. Og her tænker jeg nærmere forstået på medarbejderes ret til ikke at finde sig i et dårligt arbejdsmiljø.

Der er en god grund til, at vi i Danmark gennem årtier har udviklet en rettighedsbaseret arbejdsmarkedsmodel med tillidsrepræsentanter, fagforeninger og Arbejdstilsynet som øverste myndighed.

Det er kræfter, selv Lars Løkke ikke kan manipulere med gennem sine dygtige forhandlingsmetoder, som både tæller at udmatte modstanderen, trække tavshedskortet eller være charmerende og jovial.

Man fucker ikke med arbejdernes rettigheder i lille Danmark.

Medarbejderne i Moderaternes sekretariat har et trumfkort, som selv Lars Løkke ikke kan matche, og jeg håber, de bruger det.

Måske kan den tilkaldte erhvervspsykolog få skik på sagerne, men helt ærligt, hvem tror på det? Ikke denne signatur i hvert fald.

Jeg håber, medarbejderne i Moderaterne læser med her. Og jeg håber, de holder fast i og bruger deres rettigheder som arbejdstagere ved at insistere på, at problemerne skal løses, frem for at der lægges låg på med lidt psykologisnak.

Måske skal der ryddes ud i ledelsen, og måske skal de ledere, der har været ansvarlige for at tillade en så usund kultur, som vi har hørt omtalt, stilles til ansvar.

Medarbejderne i Moderaternes sekretariat har muligheden for at vise Løkke, at magtfuldkommenheden har en pris.

Jeg håber, de bruger den.