Uddannelsesledere: Rekruttering af nye pædagoger og lærere risikerer at blive forringet af ny reform

Det er ikke for ingenting, at litteraturen er fuld af dannelsesromaner, hvor unge mennesker som individer og i fællesskaber finder sig selv, hinanden, en mening og en retning.

Forskningen peger også helt entydigt på, at unge mennesker tilvælger de ungdomsuddannelser, hvor fremtiden endnu er åben. Derfor er det rigtigt set af det politiske niveau at tænke over, hvordan også de unge, der skal på en erhvervsuddannelse, kan få en ungdomstid præget af sociale fællesskaber og åbne døre.

Ungdomsuddannelsestiden skal desuden modne den unges valg af fremtidig uddannelse. Og det er vores anden pointe. Ungdomsuddannelserne skal meget gerne sikre gode overgange til de uddannelser, hvor Danmark mangler arbejdskraft.

Vores samfund mangler i dag – og kommer i endnu højere grad til at gøre det fremadrettet – dygtige pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og lærere.

Anne Vang og Annegrete Juul m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks nederst i indlægget

Det politiske niveau gør derfor også ret i at tænke over, hvordan flere unge kan orienteres i retning af erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne, for det er her, Danmark mangler arbejdskraft.

Det gælder faktisk særligt professionsuddannelserne.

Tydelige spor mod professionsuddannelserne

Vores samfund mangler i dag – og kommer i endnu højere grad til at gøre det fremadrettet – dygtige pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og lærere.

Vi er derfor temmelig bekymrede for en ungdomsuddannelsesreform, hvor en ny hpx peger i retning af erhvervsuddannelserne, mens stx er mere entydigt orienteret mod universiteterne.

For hvor skal alle de professionsuddannede så komme fra?

Vi er nødt til at sørge for tydelige spor i retning af professionsuddannelserne på de fremtidige ungdomsuddannelser gennem både fag, toninger og underviserkompetencer.

Endelig og for det tredje skal ungdomsuddannelserne formå både at gribe og løfte alle Danmarks meget forskellige unge.

I dag er du ilde stedt uden en ungdomsuddannelse, og derfor skal vi have alle med – også dem, der har brug for ekstra tid og hjælp. Vi har brug for ungdomsuddannelser, hvor man skal stå på tæer, men også kan få hjælp til at holde balancen, hvis det kniber.

Det er vigtigt, at de gymnasiale uddannelser sikrer, at de unge kan erhverve sig de nødvendige kompetencer for at kunne fuldføre en videregående uddannelse. Det kalder på høj faglighed og den nødvendige tid til læring.

Den nye reform glemmer HF-uddannelserne

Samtidig vil vi gerne slå et slag for, at det særlige, som hf-uddannelsen kan, finder vej ind i den nye reform.

Ifølge reformkommissionens anbefalinger skal dele af hf indsluses i den nye hpx-uddannelse, samtidig med at aldersgrænsen til hf hæves til 18 år for at sende flere unge i retning af den nye ungdomsuddannelse.

Men hvis den nye reform medfører, at stx i stigende grad bliver et entydigt spor mod universiteterne med et adgangskrav på mindst 6, ja, så bliver der mere end nogensinde brug for en meningsfuld uddannelsesvej for det store midterfelt af unge og voksne, der befinder sig midt imellem det akademiske og det erhvervsrettede spor.

Ikke mindst for alle dem under 18 år. 

Hvor skal alle de professionsuddannede komme fra?

Anne Vang og Annegrete Juul m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks nederst i indlægget

I dag lykkes hf med at samle mange unge op, der er faldet fra gymnasiet – og det vil være rigtig ærgerligt, hvis de fremover skal vente på at fylde 18 år, førend de kan komme i videre.

Som en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut slår fast, så lykkes hf også med at sende rigtig mange i retning af professionsuddannelserne. Og det er en nødvendighed, at vi som samfund fortsat lykkes med denne opgave.

Desuden peger rapporten på, at hf lykkes med skabe social og faglig trivsel blandt en elevgruppe, hvor mange kommer med lavere studieforudsætninger fra folkeskolen og fra hjem, hvor man ikke har mulighed for at hjælpe med skolearbejde.

Hf er en vigtig vej til professionsuddannelserne

Ikke mindst i hovedstadsområdet har vi en massiv mangel på pædagoger, lærere og sygeplejersker.

Derfor har vi brug for at sikre, at også de unge, der ikke lige identificerer sig med de treårige ungdomsuddannelser – og måske endda er faldet fra en af disse uddannelser, men samtidig ikke ser sig selv som håndværkere – også kan få en ungdomsuddannelse, der passer til deres niveau og forudsætninger. 

Denne store gruppe bliver i dag i høj grad løftet af de stærke pædagogiske miljøer og den fleksible tilrettelæggelse på hf.

Rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at efter to år er 70 procent af hf-dimittenderne i gang med en videregående uddannelse – og især de uddannelser, vi som samfund i høj grad efterspørger, som for eksempel erhvervsuddannelser og professionsuddannelser.

Det er derfor helt afgørende for fremtidens velfærdssamfund, at den kommende reform ikke indsnævrer denne mulighed eller forringer rekrutteringsgrundlaget til professionsuddannelserne med et fagligt lavere niveau.

Succesfulde samarbejder optimerer velfærden

Hos professionsuddannelserne og VUC'erne i hovedstadsområdet har vi gennem en årrække samarbejdet tæt og systematisk om kvalitetsudvikling og optimerede overgange mellem hf og professionsuddannelserne.

Der er ingen tvivl om, at der på landsplan er behov for et tæt samarbejde, der understøtter at flere vælger og gennemfører erhvervs- og professionsuddannelser.  

Anne Vang og Annegrete Juul m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks nederst i indlægget

Det har været en stor succes – og sidste år udgjorde hf-studenter hele 26 procent af de nyoptagede studerende på Københavns Professionshøjskole. 

Et af flere fokuspunkter i dette samarbejde har været at styrke elevernes danskfærdigheder, studieparathed og professionsorientering.

Og vi kan nu se, at de studerende, der har hf enkeltfag som optagelsesgrundlag, rent faktisk har det laveste frafald blandt alle på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Som uddannelsesaktører glæder vi os derfor til at drøfte ungdomsuddannelsernes fremtid med det politiske niveau.

Der er ingen tvivl om, at der også på landsplan er behov for et tæt samarbejde, som det vi har i København, der understøtter at flere vælger og gennemfører erhvervs- og professionsuddannelser.

Lige nu er der nogle store strukturelle reformer på bordet, men vi håber på også at komme til at diskutere de substantielle spørgsmål om læringsmiljøer, pædagogik og fag, der favner alle målgrupper og sikrer gode veje videre.

Der er stærke erfaringer at bygge på, og vores døre står åbne for dialog.