Mandag inviterer minister erhvervslivet til “speeddating” om nye erhvervskandidater: “Vi lader fantasien få frit løb”
Regeringen lægger med universitetsreformen op til, at hver femte studerende skal gå på en erhvervskandidat, hvor man arbejder sideløbende uden SU. Hvis det mål skal indfries, skal ordningen være så fleksibel som mulig, siger dansk erhvervsliv.
Marie Møller Munksgaard
JournalistChris Lehmann
RedaktørDet må ikke være bøvlet for hverken virksomheder eller studerende at starte på regeringens nye erhvervskandidater, der blev skabt som en del af regeringens universitetsreform fra sommeren 2023.
Hvis de nye kandidatuddannelser bliver besværliggjort af for mange kontrakter, regler og krav til virksomhederne, bliver det nemlig svært for regeringen at nå målet om at få hver femte studerende til at læse en erhvervskandidat.
Sådan lyder meldingen fra aktører i dansk erhvervsliv forud for et rundbordsmøde i Uddannelses- og Forskningsministeriet mandag, hvor Christina Egelund (M) har inviteret erhvervslivet til at komme med input til de nye kandidatuddannelser.