Med mig som minister: Johanne Schmidt-Nielsen

Den nuværende regering har totalt afskaffet demokratiet på universiteterne. Jeg ville indføre internt flertal i universitetsbestyrelserne, og rektorer skulle vælges af ansatte og studerende.

Johanne Schmidt-Nielsen
Forskningsordfører, Enhedslisten

Altinget | Forskning & Innovation har givet alle forskningsordførerne i Folketinget mulighed for at svare på spørgsmålet "Hvad ville der ske, hvis jeg var videnskabsminister". I de kommende uger bringer vi ordførernes svar herpå gennem en række centrale spørgsmål på området. I denne omgang er det Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der indtager den fiktive ministerstol. Læs her, hvordan hun blandt andet ville kæmpe en kamp for flere kvindelige forskere.

Hvordan ville du sikre, at danskere og andre EU-borgere ikke udvandrer og bliver ude efter at have taget en gratis uddannelse i Danmark?

Jeg ville afskaffe 24-års-reglen og tilknytningskravet. Vi sender unge mennesker ud i verden og opfordrer dem til at læse. Så sker der jo det, at folk forelsker sig, og så gør vi alt, hvad vi kan for at forhindre dem i at komme hjem igen med deres kæreste. Det mener jeg sådan set er det største problem.

Forslaget om at indføre kandidatpant ser jeg som en glidebane imod brugerbetaling, fordi man reelt set omlægger SU’en på kandidatdelen til et lånesystem. For det andet, så er jeg overbevist om, at man kun vil få småpenge ind på løsningen. Særligt når man sammenligner med de omkostninger, der vil være ved, at man skal omlægge hele SU-systemet.

Hvad ville du gøre for at få de unge hurtigere gennem systemet og ud på arbejdsmarkedet?

Jeg har aldrig abonneret på den tankegang, der går ud på, at det nødvendigvis er godt at komme hurtigt igennem systemet. For nogle er det klogt lige at bruge et par år på noget andet end studier. Der, hvor jeg ville gøre noget, er over for dem, der ufrivilligt forhindres i at komme igennem. Det er vigtigt at skelne imellem de to grupper.

Der er nogle, der har behov for mere tid, og så er der dem, der bliver forhindret i at komme hurtigt igennem. Her tænker jeg på unge, der ikke kan få praktikplads, og på de videregående uddannelser handler det eksempelvis om det alt for lave timetal, som vi oplever på alt for mange studier. Særligt på humaniora. Der skal sættes ind.

Hvordan vil du forhindre, at så mange nyuddannede kandidater løber panden direkte ind i arbejdsløshed, efter de har afsluttet deres uddannelse?

Sådan som situationen er nu, giver det jo så netop heller ikke mening at haste folk igennem systemet. Den vigtigste opgave her ville være at sætte ind i forhold til jobskabelse. Der har vi lige nu et politisk flertal, der er meget lidt ambitiøst. Så jeg ville i en samlet regering være med til at arbejde hårdt for jobskabelse.

Hvad ville du gøre ved gruppeeksamener?

Dem ville jeg genindføre på førstedagen. Det (afskaffelse af gruppeeksamener, red.) er simpelthen noget af det mest tåbelige, som den nuværende regering har foretaget sig. Det var ren og skær ideologi, og det var ikke andet end symbolpolitik, da man valgte at afskaffe eksamensformen. Det giver ingen mening. Det er en helt håbløs uddannelsespolitisk tankegang, at man tror, at man kan sidde inde på Christiansborg og i detaljer diktere, hvordan prøveformerne skal være på de enkelte institutioner. Man bliver nødt til at have til tillid til de mennesker, der sidder på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Jeg ville lægge valget ud til de enkelte institutioner, og så lade de studerende og underviserne finde ud af, hvordan de bedst går til eksamen på det pågældende sted.

Generelt har vi brug for en højere grad af frihed på vores uddannelsesinstitutioner.

Hvordan ville du sikre, at universiteterne bliver bedre til at tiltrække private midler?

Jeg mener, at man skal være meget påpasselig her, så det ikke er de private midler, der kommer til at diktere, hvad der skal forskes i, og hvilke resultater der skal komme ud af det. Det er helt afgørende, at vi har den frie forskning.

Det er fint at samarbejde med erhvervslivet, og det er der også rig mulighed for i dag.

Hvordan ville du forholde dig til brugerbetaling på universiteterne?

Brugerbetaling er fuldstændig uacceptabelt, og det er et sted, hvor vi virkelig er under pres fra EU. Det er område, som jeg prioriterer højt.

Problemet med brugerbetaling er, at det medfører social sortering. Vi er et frit land, og det er blandt andet fordi, at uddannelse formelt set er tilgængelig for alle.

Hvad ville du gøre som det allerførste efter at have lukket døren og sat dig til rette i stolen på ministerkontoret?

Som sagt, så ville jeg naturligvis genindføre muligheden for at kunne afholde gruppeeksamener.

Derudover ville jeg som noget af det allerførste tage fat på demokratiet på vores universiteter. Den nuværende regering har totalt afskaffet demokratiet på universiteterne. Jeg ville indføre internt flertal i universitetsbestyrelserne, og rektorer skulle vælges af ansatte og studerende.

Jeg ville også starte med at sørge for, at der kommer flere kvinder ind i forskning. På trods af, at der er et overtal af kvindelige kandidater, oplever vi alligevel, at kvinderne systematisk bliver sorteret fra, så snart vi bevæger os op ad den akademiske rangstige. Der har tidligere været noget, der hed Freja-programmet i 90’erne, hvor man afsatte specifikke forskningsmidler til det underrepræsenterede køn. Det kunne være en mulighed at genoverveje en lignende model.