Medicoindustrien: Tænk life science med i erhvervsfremme
DEBAT: For life science-virksomheder er adgangen til at kunne forske og udvikle sammen med læger på hospitalerne et afgørende rammevilkår for at kunne bringe nye innovationer frem til markedet og patienterne, skriver Peter Huntley og Ida Sofie Jensen fra Medicoindustrien og Lægemiddelindustriforeningen.
Amalie Bjerre Christensen
Market AnalystAmalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.
Af Peter Huntley og Ida Sofie Jensen
Hhv. direktør i Medicoindustrien og koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen
I foråret vedtog Folketinget en gennemgribende sanering og forenkling af erhvervsfremmesystemet.
Der blev gået til vaflerne med en på mange måder tiltrængt oprydning i de senere års knopskydninger i et system, som havde udviklet overlappende udbud og en ugennemskuelig struktur.
En mulighed for at skabe nye rammer
Nu står vi et sted, hvor nogle ser tomhed og usikkerhed, og andre ser en mulighed for at skabe nye rammer, nye synergier og tydeligere prioriteringer. Vi hører til de sidstnævnte.
Skriv til [email protected]
De strategier, som den nye erhvervsfremmebestyrelse skal lave for Danmarks 10-12 vigtigste erhvervsmæssige styrkepositioner, skal indtænke alle nødvendige indsatser i virksomhedernes værdikæde – og de kan være meget forskellige, alt afhængig af om vi taler life science, landbrug, energi, skibsfart eller turisme.
Det er en anledning til ikke bare at gentænke indsatser og organisering inden for erhvervsfremmesystemet – men også en mulighed for at skabe en model, hvor erhvervsfremmeindsatsen bliver integreret langt bredere i ledelsen af den offentlige sektor og på uddannelses- og forskningsområdet.
Det kan siges meget enkelt: Uden samarbejde, ingen nye produkter og ingen vækst.
Peter Huntley og Ida Sofie Jensen
Hhv. direktør i Medicoindustrien og koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen
Erhvervsfremme handler ikke kun om lavpraktisk hjælp til iværksættere eller indsatser for det lokale erhvervsliv. Strategisk erhvervsfremme skal se på, hvordan man kan understøtte brancherne – og deres særlige behov.
Her er life science-branchen en ekstremt innovationstung branche, hvor udvikling og evnen til at tænke nyt er den altoverskyggende vej til vækst. Og hvor samarbejdet med et velfungerende offentligt sundhedsvæsen er en afgørende forudsætning for at udvikle nye behandlinger og nye produkter.
Innovations- og erhvervsfremme skal spille sammen
For os vil en af hovedprioriteterne være at sikre, at et kommende erhvervsfremmesystem spiller ordentligt sammen med det eksisterende system til innovationsfremme.
Skal vi have endnu flere biotek- og medtech-startups, skal en erhvervsstrategi for life science medtænke hele relationen til universitetsforskningen og den kommercialiserings- og teknologioverførselsindsats, der arbejdes med her.
Innovationsfremmesystemet er ved at blive evalueret af en international ekspertgruppe, der primo 2019 skal komme med sine anbefalinger til, hvordan Danmarks indsats for videnbaseret innovation kan blive i verdensklasse.
Uanset udfaldet af disse anbefalinger og eventuelt opfølgende ændringer i innovationssystemet er det vigtigt, at begge systemer i forbindelse med reformarbejdet udformes, så de kan spille ordentligt sammen på den lange bane til gavn for virksomhederne.
Offentligt-privat samarbejde er vejen
For life science-industrien er det også vigtigt, at der – for eksempel i lov om erhvervsfremme – sikres en ordentlig hjemmel til, at hospitaler må samarbejde med virksomheder om kliniske forsøg.
For life science-virksomheder er adgangen til at kunne forske og udvikle sammen med læger på hospitalerne et afgørende rammevilkår for at kunne bringe nye innovationer frem til markedet og patienterne.
Sundhedsvæsenet har altså stor glæde af samarbejdet med industrien om sundhedsinnovation. Hvis man i den nye erhvervsfremmereform udelukker dette samarbejde, fratages muligheden for at effektivisere sundhedsvæsenet.
Ny teknologi og ny medicin vil have vanskeligere ved at finde vej til sundhedsvæsenet. Det kan eksempelvis være ny diagnostik, som betyder hurtigere sygdomsafklaring, minimal invasivkirurgi til hurtig behandling og samarbejde om værktøjer til udvikling af personlig medicin.
Offentligt-privat samarbejde om sundhedsinnovation er altså et bærende element både for life science-branchen og for sygehusene.
Branchen skal involveres
I sundhedsvæsenet tilfører samarbejde med private virksomheder stor værdi til patientbehandlingen, fordi læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale får øget kompetence og øget indsigt i og mulighed for at afprøve ny teknologi og ny behandling.
De bliver ganske enkelt dygtigere, og det har stor betydning for såvel effektivitet som for kvaliteten i patientbehandlingen. Og for virksomhederne er det simpelthen bydende nødvendigt, at man kan udvikle, afprøve og justere nye medicinske produkter i samarbejde med læger og sygeplejersker i sundhedsvæsenet.
Det kan siges meget enkelt: uden samarbejde, ingen nye produkter og ingen vækst.
Derfor skal erhvervsfremmereformen gribe muligheden for at styrke og tydeliggøre samarbejdet – både om den unge innovation og om de næsten færdige produkter.
En forudsætning for, at reformen rent faktisk kan skabe grobund for en styrket erhvervsfremmeindsats inden for life science, er, at branchen involveres i udviklingen af de nye mål og centrale indsatser på området.
Vi er klar til dialogen.