Debat

Menneskerettighedschef: Grønt lys til ansigtsgenkendelse er et vidtgående indgreb i borgernes rettigheder

Organiseret personfarlig kriminalitet skal bekæmpes hurtigt og effektivt, og her kan afgrænset og målrettet brug af ansigtskendelse være et effektivt redskab for politiet. Men teknologien rummer alvorlige risici for menneskerettighedskrænkelser og fordrer nøje regulering og stor, politisk ansvarlighed, skriver Louise Holck.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand for ENNHRI, i bestyrelsen for Dignity

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Politiets nyvundne adgang til at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen er på mange måder banebrydende. Det giver politiet et potent redskab og mulighed for at spare dyrebar tid i bekæmpelsen af bandekonflikten og anden alvorlig, personfarlig kriminalitet.

Men Folketingets opbakning til brugen af ansigtsgenkendelse markerer også et sporskifte, der potentielt kan få omsiggribende konsekvenser for borgernes retssikkerhed og grundlæggende menneskerettigheder.

Konkret vil politiets brug af ansigtsgenkendelse være et vidtgående indgreb i de grundlæggende rettigheder til privatliv og databeskyttelse, fordi der er tale om automatisk og teknologisk avanceret behandling af følsomme personoplysninger, der bliver brugt til at håndhæve loven overfor borgere, der risikerer straf.

Det er helt nødvendigt, at regeringen nu følger hurtigt op med en grundig lovgivningsproces, der munder ud i en nøje regulering.
Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Derfor er det først og fremmest glædeligt, at regeringen valgte at involvere Folketinget forud for beslutningen, hvilket endte med opbakning fra SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Et så afgørende sporskifte med konsekvenser for retssikkerheden fordrer naturligvis opbakning fra folkestyret.

Men Folketingets grønne lys må kun være det første, vigtige skridt på vejen. Det er helt nødvendigt, at regeringen nu følger hurtigt op med en grundig lovgivningsproces, der munder ud i en nøje regulering, der giver tydelige og klart afgrænsede rammer for, hvornår og hvordan politiet må gøre brug af de nye, vidtgående beføjelser.

Afgrænsning ved lov bør sikres snarest muligt

Ansigtsgenkendelse baserer sig på AI-baseret teknologi, der forudsætter automatisk behandling af biometriske data til at identificere fysiske personer. I databeskyttelsesretlig forstand har vi derfor at gøre med behandling af følsomme personoplysninger, hvilket ifølge retshåndhævelsesloven kræver, at behandlingen er strengt nødvendig for, at politiet kan udføre deres arbejde.

Kravet om streng nødvendighed skyldes, at politiets brug af ansigtsgenkendelse netop udgør et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder til respekt for privatliv og databeskyttelse. Benytter politiet tilmed ansigtsgenkendelse i det offentlige rum, er der tale om et særligt alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder.

Læs også

Justitia om ansigtsovervågning: Vi risikerer at sætte vores retsstat på spil i kampen mod banderne

Debat

Det skyldes, at politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum – ligesom anden overvågning i det offentlige rum – vil kunne have en afskrækkende effekt på borgernes udøvelse af deres ytrings- og forsamlingsfrihed – og dermed potentielt udgøre et alvorligt demokratisk problem.

Som udgangspunkt stiller menneskeretten derfor krav om detaljeret regulering af de situationer og formål, hvor ansigtsgenkendelsesteknologi kan anvendes. Det bør blandt andet beskrives nøjagtigt ved lov, i hvilke situationer og under hvilke betingelser politiet kan benytte ansigtsgenkendelse. Derudover bør reguleringen indeholde klare regler for, hvordan de indsamlede data kan behandles.

Disse krav efterkommes bedst ved at fastsætte en udtrykkelig hjemmel til politiets brug af ansigtsgenkendelse i politi- og retsplejeloven – dette findes ikke i dag, og behovet er så meget desto mere aktuelt nu.

Det er et stort ansvar at pålægge politiet og betyder en usikker retstilstand, som hverken borgerne eller politiet selv kan være tjent med.
Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Der bør snarest sikres en afgræsning ved lov, så politiet kun kan anvende ansigtsgenkendelse i de situationer, hvor det – ud fra en menneskeretlig vurdering – er strengt nødvendigt. Derudover bør brugen ledsages af stærke retsgarantier – retskendelse, tilsyn og effektiv klageadgang – så borgerne beskyttes mod vilkårlighed.

En usikker retstilstand

Flere steder i Europa har der gennem en årrække været stor bevågenhed omkring mulige faldgruber ved brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi til kriminalitetsbekæmpelse.

EU’s forordning om kunstig intelligens, som blev vedtaget af EU-parlamentet i foråret, regulerer i et vist omfang brugen af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum, netop grundet den europæiske bevågenhed. Men da denne del af EU-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold, gælder reglerne ikke i Danmark og gør dermed ingen forskel for borgere her i landet.

Så hvor går grænsen nu? Uden udtrykkelig regulering vil det fremover være op til politiet selv at vurdere hvornår en trussel, forbrydelse en anden hændelse er alvorlig nok til, at det kan forsvare brug af ansigtsgenkendelse.

Det er et stort ansvar at pålægge politiet og betyder en usikker retstilstand, som hverken borgerne eller politiet selv kan være tjent med.

Politik har aldrig været vigtigere