Ministermagt over SU-værn bekymrer DF
![Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, vil sikre løbende opfølgning på de nye tilknytningskrav, som skal gælde for at tage SU med til udlandet.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/132990/12634.jpg)
![Mads Bang](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4721-mads-bang-2-48.jpg)
Mads Bang
JournalistVi synes, det er problematisk, at man vil give ministeren beføjelser til at finjustere reglerne, så man kan tilpasse reglerne uden at lave lovgivning.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Forskningsordfører
For at kunne tage sin SU med til et helt uddannelsesophold i udlandet skal den studerende i en betydelig periode:
Have gået i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse i Danmark eller:
Have familiemedlemmer i Danmark - ud over de familiemedlemmer, der forsørger den studerende - og have haft nær kontakt med disse eller:
Haft betydelige økonomiske bånd til Danmark eller:
Haft arbejde af et vist omfang i Danmark eller:
Opfylde flere elementer af de ovenstående kriterier, men uden at opfylde dem særskilt eller opfylde mindst ét af kriterierne i kombination med betydelige danskkundskaber.
Baggrunden er en dom fra EU-Domstolen, som betyder, at det danske krav om, at en studerende skal have haft ophold i Danmark i to ud af de seneste ti år, ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne.
Da alle Folketingets partier pånær Enhedslisten sidste år enedes om den store reform af SU-systemet, var der samtidig enighed om at indføre en række nye tilknytningskrav i forhold til at tage dansk uddannelsesstøtte med til udlandet. Nu er den lovgivning på vej igennem Folketinget.
Og selv om de nye udvidede krav ifølge uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil gøre Danmark i stand til at fortsætte med at give SU til studerende på udlandsophold, er Dansk Folkepartis ordfører på området, Jens Henrik Thulesen Dahl, ikke ubetinget positiv.