Next: Forskningen er fuldstændig fraværende i de nationale sundhedsmål

Af Britta Smedegaard Andersen
Projektdirektør i Next Partnership

I regeringens finanslovsudspil er der afsat 64 millioner kroner til kliniske forskningsaktiviteter.

Der er også afsat midler til initiativerne Next Partnership og Én Indgang, der arbejder for at trække klinisk forskning til Danmark, hvilket er yderst positivt.

Vi skal for at få fuldt udbytte af investeringerne fokusere på at forbedre incitamenter og sætte mål for forskning i vores sundhedsvæsen.

Vejen til et bedre sundhedsvæsen
I begyndelsen af september præsenterede Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL en status for de nationale mål for sundhedsvæsenet 2018, og her er forskningen fuldstændig fraværende.

Det er problematisk. For forskning er vejen til et bedre sundhedsvæsen.

Når en læge samarbejder med industrien, er der fuld offentlighed om omfanget, og vi kan som samfund være trygge ved at lade det private og offentlige arbejde sammen.

Britta Smedegaard Andersen
Projektdirektør i Next Partnership

Når hospitaler og industri samarbejder, giver det vækst i sundhedsvæsenet, lægerne bliver bedre til at behandle og ny, ofte banebrydende medicin, ser dagens lys.

Samarbejder om kliniske forsøg var i frit fald i perioden 2005-2010. Indsatserne Én Indgang og Next har vendt den tendens, og i dag ligger antallet af forsøg på et stabilt niveau. Men det kan blive bedre, og vi bør som samfund have ambitioner om, at det skal blive bedre.

Det kræver, dels at vi samler private og offentlige parter om bordet, og dels at vi opstiller nationale mål for den kliniske forskning. Og så kræver det, at vi fjerner nogle af de barrierer, der gør, at innovative virksomheder tøver med at lægge forskningssamarbejder i Danmark.

Omverden løber med mulighederne
Én af de barrierer er prisen. Danmark er i dag et af de dyreste – hvis ikke det dyreste – land i Europa at gennemføre kliniske forsøg i.

Vi har allerede set, hvordan det har ført til, at globale virksomheder, der har førertrøjen på i udviklingen af medicin, vælger at trække deres forskning fra Danmark og lægge det i et andet land.

I Next-samarbejdet opfordrer vi derfor til, at man har øje for prisniveauet, så omverdenen ikke løber med mulighederne for at være de første til at få adgang til ny medicin og sundhedsteknologi.

En anden barriere er deltagelse i forskning. Deltagelse af læger og deltagelse af patienter. Den er for begge grupper på nuværende tidspunkt for lav. Også her kan vi gøre meget.

Hvis vi gerne vil have flere læger til at bedrive forskning, er vi nødt til at blive bedre til at vise dem tillid.

Mange læger oplever i dag, at de mødes med en mistro, hvis de takker ja til at lave forskningssamarbejder med medicinalindustrien. Det afskrækker nogle af de dygtigste læger, vi har, fra at deltage.

Det er ærgerligt og burde ikke være nødvendigt, da vi i dag har rigtige gode regler for transparens.

Når en læge samarbejder med industrien, er der fuld offentlighed om omfanget, og vi kan som samfund være trygge ved at lade det private og offentlige arbejde sammen.

Vilkårene skal være gunstige
Hvis vi vil have patientdeltagelsen i vejret, er vi nødt til at udbrede viden om mulighederne for forsøgsbehandling til patienter.

Det kan blandt andet ske ved at gøre det nemmere for patienterne at orientere sig om mulighederne for forsøgsbehandling samt give hospitalerne bedre muligheder for at række ud til patienter ved brug af data i journaler og registre.

For at tilskynde hospitalsafdelinger til at deltage i flere forskningssamarbejder og til at arbejde for, at flere patienter tilbydes at være med i banebrydende forskningsprojekter, kunne man overveje at lade kliniske forsøgsaktiviteter indgå som en del af de nationale mål for sundhedsvæsenet.

Hvis Danmark ikke skal tabe den globale konkurrence om forskning i ny medicin og behandlingsformer, er det afgørende, at vi ikke bare tilfører midler til forskningen, men også lader de midler følges op af nationale mål, og er villige til at se på, om vilkårene for klinisk forskning i Danmark er gunstige eller i virkeligheden afskrækker såvel virksomheder som læger fra at forske på dansk grund.