Ny omstillingsfond klar: Skal opkvalificere 6.500 danskere om året
UDDANNELSE: Tusindvis af danskere får nu mulighed for at tage gratis uddannelsesmoduler på akademi- eller diplomuddannelser.
Regeringen vil nu give mindst 6.500 faglærte og ufaglærte ansatte i offentlige og private virksomheder mulighed for gratis at videreuddanne sig.
Det sker i forbindelse med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse", som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i 2017.
I forlængelse af aftalen opretter Uddannelses- og Forskningsministeriet nu en omstillingsfond, og der afsættes 65 millioner kroner årligt. Det fremgår af en pressemeddelelse.