Ny professor i historie på Københavns Universitet
Historikeren Karen Vallgårda er nyudnævnt professor i historie med ekspertise i politiske og kulturelle dynamikker inden for intime relationer.
Bolette Høj
RedaktionsassistentKaren Vallgårda tiltræder som professor i historie 1. januar 2024. Hendes forskning kredser om, hvordan politik, kultur og samfundsforhold influerer på intime relationer, med fokus på emner som utroskab, familievold, skilsmisse og barndom i følelseshistoriske perspektiver.
Det skriver Saxo-Instituttet, Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
"Et professorat indebærer samtidig et endnu større ansvar for at medvirke til at opbygge et godt forsknings- og studiemiljø og udvikle en forskningsdagsorden – og det glæder jeg mig til," udtaler Karen Vallgårda.