Ny rapport: Innovation fra dansk forskning bliver ikke udnyttet til fulde
INNOVATION: Danmark er et førende land, når det kommer til både forskning og innovation. Men en rapport fra internationale eksperter konkluderer, at Danmark som land kan gøre mere.
![Danmark er et førende forskningsland, men der er problemer med at omsætte den viden til ny forskning. Innovationen kan kort sagt blive bedre og mere effektiv, konkluderer en ny rapport.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/188804/49353.jpg)
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
![Chris Lehmann](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5270-chris-lehmann-2-48.jpg)
Chris Lehmann
RedaktørDen danske forskningsverden er god til at innovere – men den kan være bedre.
Det er konklusionen fra et internationalt panel, der har foretaget en grundig gennemgang af det danske innovationssystem, bestilt af EU-Kommissionen.
Konklusionen i rapporten er, at Danmark er et førende land, når det kommer til forskning og innovation, men at mere af den forskning kan omsættes til økonomiske gevinster.
Rapporten "Ten steps, and a leap forward: taking Danish innovation to the next level" er udarbejdet af et internationalt ekspertpanel på foranledning af EU-Kommissionen.
Rapporten kommer med ti anbefalinger til, hvordan den danske innovationsfødekæde kan blive mere effektiv til at omsætte viden til værdi.
Christian Ketels, cheføkonom i Boston Consulting Group, har været formand for ekspertpanelet, som har fået støtte af både EU-Kommissionen og det danske Uddannelses- og Forskningsministerie.