Ny strategi: Sådan vil regeringen styrke digitaliseringen i uddannelsessystemet
Folkeskolen får langt de fleste af de midler, regeringen vil sætte af til uddannelsessystemet i deres nye digitaliseringsstrategi. Få overblikket her.
Andreas Wind
Journalist og RedaktørRegeringen vil bruge mere end en kvart milliard kroner på digitaliseringen i uddannelsessystemet.
Det er en del af et nyt udspil til en digitaliseringsstrategi, som regeringen fremlagde torsdag.
Sådan skal strategien finansieres
Regeringens Digitaliseringsstrategi indeholder initiativer for mere end 2 mia. kr. i
perioden 2022-2026.
Der skal efter vanlig praksis forhandles en aftale om de fællesoffentlige initiativer med KL og Danske Regioner som led i Økonomiaftalerne med kommunerne og regioner for 2023. Øvrige initiativer skal drøftes med Folketingets partier til efteråret.
Langt størstedelen af de i alt 275 millioner kroner til uddannelsesområdet vil gå til folkeskolens undervisning i teknologi.