Politisk redaktør: Frederiksen har udnævnt to driftssikre loyalister
Med udnævnelsen af Ane Halsboe-Jørgensen får statsministeren en mere ideologisk kulturminister, vurderer Altingets politiske redaktør. Samtidig får Jesper Petersen som den sidste af S-gruppens tre tidligere SF'ere plads på ministerholdet.
Kristine Korsgaard
RedaktionschefDet er to loyale socialdemokrater, der deler statsministerens analyse af samfundet og dets udfordringer, der mandag blev præsenteret som nyudnævnte ministre på Amalienborg Slotsplads.
Det vurderer Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, på dagen, hvor Joy Mogensen træder tilbage som kultur- og kirkeminister, og Ane Halsboe-Jørgensen overtager hendes post. Samtidig overtager partiets hidtidige politiske ordfører, Jesper Petersen, Halsboes post som uddannelses- og forskningsminister.
”Med Ane Halsboe-Jørgensen som kultur- og kirkeminister får Mette Frederiksen en loyalist – både over for statsministeren selv og over for hendes projekt," siger Esben Schjørring.
Han peger på, at Halsboe ikke er ligeså kendt og profileret som for eksempel Kaare Dybvad og Peter Hummelgaard, "der udgør Socialdemokratiets ideologiske hjerte".
"Men hun tilhører samme kerne som dem. Joy Mogensen har – det siger hun også selv – haft svært ved at løfte Kultur- og Kirkeministeriet. Nu sender Mette Frederiksen en efterhånden rutineret minister med personlige og ideologiske alliancer ind på posten. Signalet er jo, at nu skal der styr på det," vurderer den politiske redaktør.
Kender konfliktniveauet
Hvad taler for, at Ane Halsboe-Jørgensen vil kunne gøre det bedre som kulturminister end Joy Mogensen?
"Halsboe har været folketingspolitiker i 10 år og del af Socialdemokratiets gruppeledelse fra 2011-2019. Hun kender det politiske arbejde på Christiansborg og det dertilhørende konfliktniveau indgående. Og netop fordi hun deler Mette Frederiksens politiske analyse, vil hun nok få lettere ved at finde signaturprojekter, der kan folde den analyse ud i kulturlivet. Ligesom det for eksempel er lykkedes for Kaare Dybvad på boligområdet," siger Esben Schjørring.
Sidste medlem af "børnebanden"
Med flytningen af Ane Halsboe-Jørgensen bliver der plads til den hidtidige politiske ordfører, Jesper Petersen, på ministerholdet.
Han blev valgt ind i Folketinget for SF som 26-årig i 2007, men skiftede i 2013 til Socialdemokratiet, fordi han var uenig i daværende SF-formand Anette Vilhelmsens politiske linje. Efter kun fem måneder i S fik Jesper Petersen den tunge post som finansordfører og blev medlem af partiets gruppeledelse.
Nu får Jesper Petersen sin første ministerpost. Dermed er alle de tre tidligere SF'ere, som skiftede til S i forbindelse med SF's svære tid i regering under Thorning, nu med på holdet, bemærker Esben Schjørring.
”Først og fremmest er det jo interessant, at det sidste medlem af det, man engang ikke så høfligt kaldte ”børnebanden” i SF, nu er blevet minister i en socialdemokratisk et-parti-regering. Petersen har været politisk ordfører i et par år nu, og Mette Frederiksens vurdering med den her udnævnelse er jo, at det har han klaret godt og loyalt," siger han.
Hvad ser du som hans styrker og svagheder?
"Han har indtil videre ikke slået igennem som en meget stærk profil, selvom posten som politisk ordfører giver meget eksponering. Omvendt har Jesper Petersen været meget driftssikker, og ligesom med Ane Halsboe virker det, som om det har været en vigtig motivation for Mette Frederiksen her. Stabilitet og loyalitet.”
Ingen grund til store ændringer
Hvem i folketingsgruppen kan tænkes at føle sig forbigået?
”Det er jo en historisk set uset sammentømret socialdemokratisk folketingsgruppe, vi har i dag. Så hvis der er – og det er der selvfølgelig – ærgrelse og kritik, bliver det holdt meget internt. Men hvis en politiker som Jens Joel føler sig forbigået, kan man måske godt forstå det,” siger Esben Schjørring.
Mette Frederiksen valgte ikke at benytte lejligheden til at gennemføre en større rokade. Kan det være udtryk for, at hun satser på at køre med sit nuværende hold i resten af valgperioden?
”Ja, eller at hun i hvert fald gerne vil vente, indtil – og hvis – det bliver nødvendigt. Altså, hun har en splittet og historisk svag opposition og gode meningsmålinger, så hvorfor lave en masse om?”
Læs også: Frederiksens netværk: Først erobrede de partiet, så vandt de regeringsmagten