Positivt at KL vil være med til at sætte en uddannelsespolitisk dagsorden

Af Erik Knudsen
Rektor og formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium

Er uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske gode nok? Er efter- og videreuddannelserne gearede til at opkvalificere medarbejderne til kommunernes nye opgaver? Hvordan sikres det, at alle børn og unge kommer videre fra folkeskolen og tager en kompetencegivende uddannelse? Disse tre spørgsmål indleder KL sit netop offentliggjorte uddannelsespolitiske udspil med.

Udspillet er et udtryk for, at KL ser uddannelse som en afgørende forudsætning for, at vi kan løfte de velfærdsudfordringer, som kommunerne står over. I den kommunale sektor udgør pædagoger 15 procent og lærere 11 procent af arbejdsstyrken.  Og sygeplejerskerne udgør cirka 24 procent af de ansatte i regionerne (ifølge tal fra 2011), så fokus på kvaliteten og attraktiviteten i disse uddannelser er helt afgørende for alle - ikke kun for kommunerne som aftagere og professionshøjskolerne som udbydere, men for samfundet som helhed.  

Fælles ansvar at løfte kvaliteten
Professionshøjskolernes professionsbachelor-uddannelsers særkende er den tætte kobling mellem teori og praktik. Det skal vi hele tiden gøre bedre. Det kan kun ske i et tæt samarbejde med blandt andet kommunerne, som står for praktikken, og hvis vi påtager os et fælles ansvar herfor.

Vi er også enige i, at samspillet mellem undervisere og studerende er afgørende forudsætninger for kvaliteten i uddannelserne. Det handler imidlertid ikke kun om undervisningstimer - selv om de er vigtige. Vores uddannelsestilbud er meget mere end det. Udover holdundervisning i et klasseværelse skal en studerende også deltage i projektarbejde, forberedelse, vejledning, praktik, skrive bacheloropgave, etc. Disse elementer er meget væsentlige forudsætninger for, at den studerende kan arbejde selvstændigt med at integrere viden fra professionen med forsknings- og udviklingsviden og på den måde opnå stærke og praksisnære handlekompetencer i uddannelsen.

Mere tid mellem studerende og undervisere
Derfor har alle professionshøjskoler også fastsat mål i deres udviklingskontrakter om, at der er brug for mere tid mellem undervisere og studerende, og de har sat et mål for, at denne tid i de kommende to år skal øges 10-15 procent, men ikke kun som et spørgsmål om flere timer. Vi støtter således ikke kravet om et minimumstimetal men vil gerne ind i en bredere diskussion af, hvad der skal til. Professionshøjskolerne har udviklet en model - studieaktivitetsmodellen -, som beskriver professionsbachelor-uddannelsernes samlede studieaktiviteter og dermed hvordan de tilsammen udgør et studie på fuld tid. Modellen blev allerede i 2012 indført på alle udbud af pædagoguddannelsen og rulles nu ud over øvrige uddannelser efter fælles principper.

Professionshøjskolerne hilser derfor forslaget om et styrket partnerskab mellem kommunerne og professionshøjskolerne mere end velkommen. Og ser frem til konkrete drøftelser om KL's uddannelsespolitiske udspil.

Erik Knudsen
Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium

KL stiller også spørgsmålet, om efter- og videreuddannelserne er gearede til at opkvalificere medarbejdere til kommunernes opgaver.  Alle professionshøjskoler har gradvist forladt den udbudsorienterede model, som KL beskriver i sit oplæg, og satser på partnerskabsbaserede modeller, hvor videreuddannelsesløsninger udvikles og gennemføres i et samarbejde. Mere og mere videreuddannelse tilrettelægges som skræddersyede forløb med høj involvering af kommunerne. Den individuelt orienterede kursus- og videreuddannelsesdeltagelse fylder mindre og mindre. Det kan blive bedre, men her er vi mange steder rigtig langt i forhold til, hvad KL efterspørger.

Lidt langt væk fra maskinrummet
Vi har i hverdagen et godt og konstruktivt samarbejde med mange kommuner, og det er under stadig udvikling - senest dokumenteret i forbindelse med den ny læreruddannelse, som vi udbyder til sommer. Det samarbejde kan og skal vi udvikle videre på, og derfor er KL's oplæg velkomment. Der er dog også områder, hvor vi synes, at KL er lidt langt væk fra maskinrummet i forhold til den virkelighed, vi ser i uddannelserne lige nu.  Det vil vi derfor gerne invitere KL med ind i, for skal vi løfte de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for, kan det kun ske gennem en fortsat udvikling af vores uddannelser. Og det er en fælles opgave, som alle må bidrage til bedst muligt og i samarbejde.

Professionshøjskolerne hilser derfor forslaget om et styrket partnerskab mellem kommunerne og professionshøjskolerne mere end velkommen. Og ser frem til konkrete drøftelser om KL's uddannelsespolitiske udspil.