Professor ved Aarhus Universitet bliver forskningsleder ved VIA University College
Vibeke Asmussen Frank er ny forskningsleder i Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund ved VIA University College. Hun kommer fra rollen som professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.
Sabine Dybdahl Christoffersen
RedaktionsassistentVibeke Asmussen Frank skiftede Aarhus Universitet ud med VIA University College, da hun blev forskningsleder i Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund ved VIA University College 1. februar.
Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
Hun kommer fra en stilling som professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. En rolle, som hun har haft i de sidste otte år.