Regeringen svinger sparekniven over Slotsholmen: Se, hvordan ministerierne bliver ramt

Staten skal spare 400 millioner kroner årligt på administration de næste fire år. Se, hvordan de enkelte ministerier bliver ramt her.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har fremlagt et finanslovsudspil med besparelser på den statslige administration på 400 millioner kroner. 
Finansminister Nicolai Wammen (S) har fremlagt et finanslovsudspil med besparelser på den statslige administration på 400 millioner kroner. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Forsvarsministeriet kan læne sig tilbage, når det kommer til administrative besparelser de kommende år.

Som det eneste ministerium bliver Forsvarsministeriet helt friholdt for sparekravet i årene 2024-2027.

Derimod skal alle øvrige ministerier bidrage til det årlige sparekrav på cirka 400 millioner kroner, som er en del af SVM-regeringens finanslovsforslag.

Det viser tabeller over sparekravets fordeling på ministerier, som Finansministeriet har udleveret til Altinget.

Største bidragsyder i kroner er Skatteministeriet med i alt 84 millioner kroner, mens Justitsministeriet står for det næststørste sparekrav med i alt 42,4 millioner kroner.

Af regeringens finanslovsforslag for 2024 fremgik ellers, at justits- og udenrigsområdet sammen med forsvarsområdet ville være undtaget, men heller ikke Udenrigsministeriet går helt fri med et sparekrav på 22,3 millioner kroner. 

Tænketanken Cepos har for Ritzau regnet på, hvor meget de 400 millioner svarer til i ansatte. Det vil ifølge den borgerlig-liberale tænketank medføre 500 færre offentligt ansatte, hvis man bruger Finansministeriets sædvanlige regneregler, skrev Ritzau tilbage i august måned ifølge Jyllands-Posten.

I tabellen fremgår kun sparekravet for 2024, fordi Finansministeriet lægger op til den samme besparelse for alle fire år.

Se fordelingen mellem ministerier her: 

Ministerium 2024 (mio. kr.)
Statsministeriet

1,6

Udenrigsministeriet 22,3
Finansministeriet 8,1
Erhvervsministeriet 17,5
Skatteministeriet 83,9
Økonomiministeriet 1,6
Justitsministeriet 42,4
Forsvarsministeriet 0
Udlændinge- og Integrationsministeriet 25
Social-, Bolig- og Ældreministeriet 20,2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 17,8
Beskæftigelsesministeriet 22,3
Uddannelses- og Forskningsministeriet 11,8
Børne- og Undervisningsministeriet 13,6

Kulturministeriet

5,8
Kirkeministeriet 2,4
Miljøministeriet 23,9
Fødevareministeriet 31,4
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet 8,5
Transportministeriet 31,2
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 20,2
I alt 411,5

Kilde: Finansministeriet

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024