Softwaregigant vil give innovationen optimale rammer i Danmark
INDVIELSE: I SAPs nye experience-center skal idéer blive til virkelighed – eller skrottes. Danskerne skal turde satse mere, mener softwarefirmaet, der vil bringe forskningsverdenen og virksomhederne sammen.
![Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ønsker SAP tillykke med deres nyåbnede Experience Center. Længst til højre på forreste række sidder Jesper Schleimann.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/160549/34406.jpg)
![Kasper Kaasgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4777-kasper-kaasgaard-2-48.jpg)
Kasper Kaasgaard
RedaktørHvis centeret her kan være den fysiske udgave af en digital platform til at bringe folk sammen, har vi mulighed for at øge innovationskapaciteten.
Jesper Schleimann
Nordic Chief Technology Officer, SAP
Fra nu af skal skal verden disruptes fra femte sal i et etagebyggeri i Nordhavn i København.
Det er i hvert fald drømmen hos softwarefirmaet SAP, der har til huse i lokalerne. Torsdag åbnede SAP Experience Center, som altså ligger på femte sal af firmaets danske hovedkvarter.
Her, omringet af glasvægge påtrykt inspirerende citater og smarte gadgets, vil den verdensomspændende virksomhed åbne dørene for både sine kunder, deres kunder og forskningsverdenen.