Tænketanken DEA: SU’en løser ikke alle ulighedsproblemerne i uddannelsessystemet

I Danmark er vi på mange måder blandt de bedste lande i verden til at understøtte mulighederne for, at alle uanset baggrund kan tage en uddannelse. Men selvom vi har skattefinansieret uddannelse, og SU fra man fylder 18 år, så er der fortsat steder i vores uddannelsessystem, hvor social arv slår hårdt igennem.

Ét af de steder er på universiteterne. For her har studerende med akademikerforældre knap seks gange større sandsynlighed for at gennemføre en kandidatuddannelse sammenlignet med studerende, hvis forældre er ufaglærte eller faglærte.

I Danmark har forældres uddannelsesniveau en stærk sammenhæng med, hvorvidt de studerende oplever at forstå forventningerne på uddannelsen.

Sofie Bislev og Mads Fjord Jørgensen
Hhv. programleder og fagchef i Tænketanken DEA

Og selvom de studerende begynder på studiet med de samme faglige forudsætninger, er der næsten tyve procent større sandsynlighed for, at studerende fra højindkomstfamilier fuldfører en universitetsbachelor sammenlignet med studerende med tilsvarende gymnasiekarakterer fra lavindkomstfamilier. Sådan har det været i mange år.

Social arv er et dansk fænomen

En forklaring kan være, at der er akademiske koder på universiteterne, der er mere eller mindre forståelige afhængig af hvilken social baggrund, man har – og at det har betydning for, hvorvidt man gennemfører uddannelsen.

I en ny analyse, beskrevet i Information, har vi med udgangspunkt i en tværeuropæisk spørgeskemaundersøgelse blandt studerende (Eurostudent) set på de studerendes vurdering af forskellige kvalitetsparametre på universiteter. De studerende svarer blandt andet på, hvorvidt de har nemt ved at forstå, hvad der forventes af dem på uddannelsen.

Og det viser sig, at i Danmark har forældres uddannelsesniveau en stærk sammenhæng med, hvorvidt de studerende oplever at forstå forventningerne på uddannelsen.

Jo kortere uddannelse, de studerendes forældre har, desto færre oplever, at de forstår forventningerne på uddannelsen. Den sammenhæng finder vi ikke i samme grad i de øvrige europæiske lande – selv ikke i de lande, vi normalt sammenligner os med, som for eksempel Norge og Sverige. Hvorfor ser det ud til særligt at være et dansk fænomen?