Vive-forsker: Vi har brug for en karakterskala, der afspejler nuancerne
DEBAT: Karakterskalaen skal afspejle de studerendes præstationer. Det kan være svært, når der er så få karakterer med så stort et spænd, som der er i 7-trinsskalaen, skriver Tine Louise Eriksen.
Af Tine Louise Mundbjerg Eriksen
Forsker, Vive
Det er juni. Solen skinner, og universiteterne er midt i deres afsluttende eksamener.
Jeg sidder ved det grønne bord og skal til at give Sofie karakter.
Hun har trukket en case om incitamenter i den offentlige sektor.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Det gik rigtig fint med at redegøre for begrebet incitament, men da vi bad hende vurdere anvendelsen af bonusordninger til skoler, der løfter elevernes karakterer, formåede hun ikke at forklare, hvorfor disse bonusordninger så ud til at motivere medarbejderne, også selvom det strider mod teorien om motivation crowding.
Nu skal vi, censor og jeg, give en karakter, der afspejler Sofies præsentation. Hun har tydeligvis godt styr på pensum og kan også perspektivere i flere relevante retninger.
Vi har altså brug for en mere nuanceret skala, som afspejler de studerendes præstationer, så signalet bliver retvisende.
Tine Louise Mundbjerg Eriksen
Forsker, Vive
Men alligevel var hun ikke helt skarp i casen, og hun mestrede ikke at analysere og vurdere i den pågældende problemstilling.
Spørgsmålet er, om det er et stort 7-tal eller et lille 10-tal.
Karakteren skal afspejle evner og indsats
Situationen ovenfor er fiktion, men som underviser har jeg siddet i en lignende situation mange gange:
Man graduerer skalaen, fordi spændet er så stort. Men når Sofie træder ud af eksamenslokalet, har hun alligevel kun et enkelt tal i hånden.
På eksamensbeviset står der ikke et stort 7-tal eller et lille 10-tal, og i sidste ende kan de to tal betyde en verden til forskel for Sofie, da karaktergennemsnittet på hendes endelige kandidatbevis påvirker hendes fremtidige jobmuligheder.
Et ekspertpanel tager nu igen karakterskalaen op til vurdering.
Jeg har selv været med til at kortlægge og analysere karaktergivningen i forbindelse med den seneste evaluering af 7-trinsskalaen og har forsket i karakterers betydning for trivsel og læring.
En karakter er et signal til eleven, den studerende, forældrene, underviseren og arbejdsgiveren. Den skal afspejle en kombination af evner og indsats.
Lad os antage, at Sofie får 7 til eksamen ovenfor. Måske er hun klar over, at dette fag ikke er hendes stærkeste, men hun har lagt alle sine vågne timer i det … og så afføder det et 7-tal, hvor hun jo egentlig havde håbet på mere.
Sofie går hjem, nedtrykt. Hun prøver at sige til sig selv, at et 7-tal jo er en god karakter, og hun var jo også tættere på 10-tallet end 4-tallet.
Men det kan bare ikke ses på eksamensbeviset. Og når de fire andre, der var til eksamen før hende, har fået 10 og 12, så er et 7-tal jo bare ikke særlig fedt, selvom det så er et stort 7-tal.
Karakterer kan demotivere
Den sammenhæng, som en karakter bliver givet i, har altså indflydelse på, hvordan den bliver opfattet.
For eksempel viser forskningen at ens karakter relativt til holdkammeraternes præstationer kan have indflydelse på, om en karakter virker motiverende eller demotiverende, sandsynligvis fordi det skaber en forventning til niveauet, og kan gøre en dårlig karakter god, eller en god karakter dårlig.
En dårlig karakter kan motivere studerende til at bruge mere tid på studiet, hvis han eller hun selv vurderer, at det kan nytte. Omvendt kan en dårlig karakter være demotiverende, hvis den studerende ikke kan gennemskue, hvad der skal til for at klare sig bedre.
Så mens de færre trin i 7-trinsskalaen gør det sværere at differentiere imellem de studerende, har de store spring mellem trinene sandsynligvis også en effekt på de studerendes motivation, da en øget indsats ikke nødvendigvis afspejles i en bedre karakter.
Fokus på feedback
Det er essentielt, at vi kan give den rigtige karakter.
Vi har altså brug for en mere nuanceret skala, som afspejler de studerendes præstationer, så signalet bliver retvisende og derved kan anvendes både af de studerende selv og af fremtidige uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere.
Samtidig, hvis vi skal drage fordel af karakterernes potentiale for at motivere, skal vi skabe en kultur med fokus på feedback på karakteren, da det er en forudsætning, at de studerende forstår, hvorfor de har fået en karakter, og hvordan de kan bruge den information til at forbedre sig.
Tilbage sidder jeg ved det grønne bord. Jeg føler egentlig ikke, at karakteren afspejler Sofies præstation.
Havde jeg kunnet give hende et 9-tal, havde jeg gjort det.
Det havde jeg gjort først og fremmest for Sofies egen skyld, men også fordi en fremtidig uddannelsesinstitution eller arbejdsplads fortjener at vide, hvad Sofie kan.