80-året for D-dag markerer risikoen for europæisk krigstid uden amerikanske soldater

I modsætning til Sovjetunionen, som havde besat Østeuropa som Tyskland i 1944 havde besat Frankrig – måtte man forstå. I 1984 mobiliserede Reagan også D-dag til et angreb mod amerikansk isolationisme – krigen havde været nødvendig, fordi Hitler havde fået lov til sine aggressioner i 1930’erne.

Forsvaret af USA startede ved strandene i Normandiet, belærte præsidenten sine landsmænd om.

Man laver ikke republikanere som Ronald Reagan i længere. Da Donald Trump besøgte Frankrig i 2018 for at markere hundredåret for afslutningen af Første Verdenskrig nægtede han at besøge en amerikansk krigskirkegård uden for Paris.

Efter sigende fordi præsidenten ikke mente, at de begravede marineinfanterister var værd at få hans hår vådt for. Det regnede meget den dag.

I magasinet Atlantic Monthly kunne journalisten Jeffrey Goldberg berette, at Trump ikke mente soldaterne var helte, som Reagan havde gjort – for Trump var de tabere og fjolser, fordi de ikke havde evnet at undgå i de tyske kugler.

Året efter, på D+75 år, prøvede Præsident Macron at hjælpe Trump videre fra den pinlige episode ved at give ham lejlighed til at holde en tale med et mere anerkendende og patriotisk budskab.

Efter at have takket veteranerne "med hele sit hjerte" fik Trump et kram af Macron, som sagde, at "Frankrig ikke har glemt de krigere, som vi skylder retten til at leve i frihed".

Trump er ikke inviteret til markeringen af 80 året for D-dag, men for præsident Biden, så er de vælgere, som er enig med Trump i, at støtten til Ukraine koster for meget, og at EU snyder USA i den globale økonomiske konkurrence, en del af publikummet.

Er der virkelig ikke republikanere tilbage, som deler Ronald Reagans opfattelse af, at USA viser det bedste i den amerikanske nationalkarakter, når amerikanere kæmper for frihed og mod tyranni?

Det samme spørgsmål vil europæerne stille, mens Macron gentager sin taknemlighed for, at amerikanerne kæmpede på strandene for 80 år siden.

Ukrainekrigen er den første europæiske krig siden Anden Verdenskrig. Hvis Trump bliver genvalgt, kan krigen i Ukraine bliver den første gang siden 1941, hvor USA trådte ind i Anden Verdenskrig, at europæerne skal kæmpe alene.

I den situation bliver historien D-dag som et europæisk slag mere vigtig. For selvom formålet med D-dag var at gøre militær nytte af den amerikanske hær, så den kunne hjælpe briterne med at genvinde, hvad der var blevet tabt i 1940, så er D-dag ikke kun historien om rangerne ved Pont du Hoc, Utah Beach eller Ohama Beach.

Er der virkelig ikke republikanere tilbage, som deler Ronald Reagans opfattelse af, at USA viser det bedste i den amerikanske nationalkarakter, når amerikanere kæmper for frihed og mod tyranni.

Mikkel Vedby Rasmussen
Professor, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Udover britiske og amerikanske skibe bestod invasionsflåde af norske, franske, belgiske, hollandske, polske og græske orlogsfartøjer. 800 danske søfolk var at finde ombord transportskibe i flåden.

Franske kommandosoldater var med i første bølge, og i landgangen deltog den belgiske uafhængige brigade og den polske division under kommando af General Stanislaw Maczek.

Meget symbolsk havde Tyskland bragt tvangsarbejdere fra hele Hitlers imperium til området for at bygge fæstningsværker, så på D-dag var europæere fra alle lande samlet i Normandiet.

At kun nogle af dem mødte op frivilligt og at de kæmpede på forskellige sider, gør den europæiske historie om D-dag mere kompleks og konklusionen mere skrøbelig.

Men måske er det netop, hvad europæerne har behov for at blive mindet om – mindst en gang om året: At lige så kompleks som historien er, lige så simpelt er de lektier, som man kan lære af den. Og én af de lektier er, at frihed og demokrati må man kæmpe for.

Man kan ikke overlade til andre at gøre det.