Forsvarsindustrien udgør en akilleshæl for Europas sikkerhed
Det nye Europa-Parlamentet får afgørende betydning for genopretningen af den europæiske forsvarsindustri, skriver Jacob Kaarsbo.
Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa, fhv. chefanalytiker, Forsvarets Efterretningstjeneste"Uden forsvarsindustri er der intet forsvar, ingen afskrækkelse og ingen sikkerhed," konstaterede Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i oktober 2023 i en tale ved Natos industriforum.
Logikken er enkel. I lyset af truslen fra Rusland skal der bruges langt flere våben og langt mere ammunition for at opnå sikkerhed. De våben kan kun komme et sted fra: Forsvarsindustrien.
Faktum er dog, at den europæisk forsvarsindustri langt fra har kapacitet til at matche truslen.
Rusland har omstillet sin økonomi til krigsproduktion, og de europæiske lande står med to store udfordringer.
For det første har Ukraine behov for omfattende våbenforsyninger for at stoppe Ruslands angrebskrig. For det andet skal de europæiske forsvar genopbygges efter årtiers besparelser og tomme lagre på grund af leverancerne til Ukraine.
Selvom den nøgterne konstatering kom fra Natos generalsekretær, står det klart, at Nato ikke har de industri- og handelspolitiske redskaber til at rette op på de forsvarsindustrielle mangler. Det er derimod blandt EU's kernekompetencer.
15. februar slog EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen fast, at "EU's fragmenterede forsvarsmarked bliver nødt til at blive ændret".
Uanset budgetstørrelsen på det forsvarsindustrielle program, tyder alt dog på en væsentligt større rolle til Europa-Parlamentet fremover.
Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa
Ursula Von der Leyen, der er favorit til endnu en periode som kommissionsformand, har gentagne gange sagt, at den nye kommission vil få en post som forsvarsindustrikommissær for at styrke området.
Blandt de initiativer, der er på tegnebrættet for at ændre rammevilkårene for forsvarsindustrien, er et indre marked for forsvarsindustri, en stor fælles fond, svarende til EU’s vaccineopkøb under corona-pandemien, samt en væsentlig saltvandsindsprøjtning til programmer, der styrker blandt andet ammunitionsproduktionen og fælles indkøb, de såkaldte 'ASAP-' og 'EDIRPA-programmer'.
Derudover bliver det drøftet at ændre statutten for Den Europæiske Investeringsbank, EIB, så den kan investere i forsvarsindustrien.
Når det kommer til de industrielle redskaber, også forsvarsindustrielle, har Europa-Parlamentet lovgivende kompetence.
Når det kommer til den del af sikkerheds- og forsvarspolitikken, som vedrører militære missioner og operationer, har Parlamentet blot en vejledende rolle.
I tråd med Ursula von der Leyens plan om en forsvarsindustrikommissær bliver det diskuteret, om det ny Europa-Parlament skal have et udvalg dedikeret til sikkerhed og forsvar.
Området har hidtil være bredt ud over flere udvalg og underudvalg, men meget tyder på, at det vil blive samlet i et centralt udvalg fremover.
Det er endnu usikkert, hvor stort budgettet bliver.
Det nye forsvarsindustrielle program, EDIP, har endnu blot et budget på 1,5 milliarder euro.
Til topmødet i juni skal EU's stats- og regeringschefer drøfte, om der skal optages fælles lån for at finansiere en stor forsvarsindustriel fond.
Tallene taler et tydeligt sprog om, at forsvarsindustrien aktuelt er akilleshælen for Europas sikkerhed.
Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa
Estland og Frankrig er blandt hovedaktørerne bag forslaget og taler om et budget på 100 milliarder euro. Et solidt flertal støtter forslaget, inklusive Danmark, men indtil videre tyder det på, at Tyskland vender tommelfingeren ned.
Uanset budgetstørrelsen på det forsvarsindustrielle program, tyder alt dog på en væsentligt større rolle til Europa-Parlamentet fremover.
De programmer for ammunitionsproduktion og fælles indkøb, hvor Parlamentet indtil videre har spillet en stor rolle, er efter alt at dømme blot en start.
Arbejdet med at udforme et indre forsvarsmarked for at effektivisere hele forsvarssektoren bliver også omfattende. Derudover skal der forhandles et nyt budget, som skal gælde fra 2027. Her vil sikkerhed og forsvar givetvis komme til at spille en betydeligt større rolle end hidtil.
Tallene taler et tydeligt sprog om, at forsvarsindustrien aktuelt er akilleshælen for Europas sikkerhed.
Ifølge en vurdering fra tænketanken 'European Council of Foreign Relations' har Ukraine behov for omtrent 5.000 artillerigranater om dagen for at holde Ruslands angreb stangen.
Det svarer til et årligt forbrug på 1.800.000 granater.
Ifølge de seneste tal vil de europæiske lande i løbet af 2024 kunne levere 1.000.000 granater. Det vil sige lidt over halvdelen af det nødvendige, for at Ukraine kan forsvare sig. Hvis Ukraine skal erobre tabt territorium tilbage, er det omkring en tredje- eller fjerdedel.
Den manglende kapacitet til at producere artilleriammunition afspejler også øvrige dele af forsvarsindustrien. Forbruget i Ukraine og behovet for oprustning i de europæiske lande er langt højere end produktionskapaciteten.
Det gælder eksempelvis kampvogne, pansrede infanterikampkøretøjer, artilleripjecer, raketkastere og luftforsvarssystemer. Der mangler simpelthen produktionslinjer.
Flere lande forsøger at kompensere ved at øge indkøb i lande som USA, Israel og Sydkorea.
Markedet for forsvarsmateriel er sikkerhedsmæssigt følsomt og enormt præget af nationale hensyn.
Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa
Det gjorde Danmark for eksempel ved at købe Elbit-artilleripjecer i Israel for at erstatte det franske Caesar-artilleri, der blev doneret til Ukraine.
Det har ført til, at andelen af materiel, som EU-landene køber på verdensmarkedet, er steget fra omtrent 60 procent i 2022 til nu næsten 80 procent. Det er langt fra problemfrit. På verdensmarkedet stiger leveringstider og priser.
Til sammenligning køber USA 97 procent af sit materiel på hjemmemarkedet. Det giver arbejdspladser og vækst. Desuden medfører de stigende køb på verdensmarkedet, at antallet af forskellige våbensystemer stiger.
Ifølge en opgørelse fra 2019 havde de europæiske lande dengang 178 større våbensystemer, mens USA blot havde 30. De mange systemer giver udfordringer med kompatibilitet og effektivitet. Det koster penge. Mange penge.
Ifølge Tænketanken Europas seneste meningsmåling er sikkerhed og forsvar nu det emne, som betyder mest for, hvor danskerne vil sætte deres kryds til Europa-Parlamentsvalget på søndag.
Hele 27,3 procent peger på det som det vigtigste emne. Dermed har det lige overhalet klimaforandringer og grøn omstilling, som ligger på 26,7 procent.
Selv om Europa-Parlamentet blot har en vejledende rolle inden for militære operationer og missioner, vil det komme til at spille en central lovgivende rolle for at forstærke det fundament for Europas sikkerhed, som forsvarsindustrien er.
Der vil være mange udfordringer på vejen. Markedet for forsvarsmateriel er sikkerhedsmæssigt følsomt og enormt præget af nationale hensyn.
Sagen er bare, at medlemslandene næppe kan løse udfordringen nationalt. Nato har heller ikke redskaberne.
En langt større EU-rolle, inklusive for Parlamentet, er sandsynligvis den eneste mulighed. Derfor er sikkerhed og forsvar så vigtigt et emne ved valget på søndag.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Jacob Kaarsbo
Jens Stoltenberg
