Forsvarsattaché: Golfstaterne er uundgåelige strategiske aktører

Hvis man starter fra toppen, så virker de respektive landes officerskorps veluddannede, og mange har gennemført dele af deres militære uddannelse i lande som USA, Storbritannien og/eller Frankrig.

Møder afholdes med en nærmest schweizisk punktlighed (dog altid med arabisk kaffe og dadler), hvis man ellers har booket sit møde korrekt. Der synes at være en god og pragmatisk forståelse for de enkelte landes strategiske situation og muligheder, så set i det perspektiv, er jeg ikke i tvivl om, at man arbejder med professionelle kollegaer.

Store ambitioner

På mandskabssiden er der en markant regional forskel, idet Saudi-Arabien har en indfødt majoritetsbefolkning på cirka 30 millioner, hvorimod de små golfstater typisk består af en indfødt borgergruppe på helt ned til ti procent af det samlede folketal.

Derfor ser man et saudisk militær, som i al væsentlighed udgøres af indfødte borgere, hvorimod de mindre golfstater typisk bemander nøglefunktionerne med egne statsborgere. Dele af mandskabet, støttefunktionerne og uddannelsessøjlen har et væsentligt islæt af udlændinge, hvilket ikke opfattes som forkert eller unaturligt.

Når den egnede menneskemasse er begrænset, så må man tænke i utraditionelle løsninger, og det gælder for øvrigt også for mange andre dele af samfundet.

De tre små golfstater har alle tre indført værnepligt her i nyere tid, og den typiske model er cirka ti-12 måneders tjeneste i trøjen. Man har herunder indtænkt værnepligten i den større samfundssammenhæng, således at man får en passende kompensation (eller sanktion) for ikke at yde sit.

De Forenede Arabiske Emirater (UAE) kører for eksempel en model, hvor en manglende eksamen på gymnasieniveau kan udløse et-to års ekstra værnepligt.

Har man derimod aftjent sin værnepligt på tilfredsstillende vis, så er man forrest i køen til betalt universitetsuddannelse, billigere boliglån (som måske eftergives under Ramadan/Eid) og andre borgergoder.

Det er meget tydeligt, at de små golfstater er helt bevidste om værdien af deres ungdom som grundlaget for en ambitiøs fremtid. 

Så det korte svar er, at man absolut ikke skal undervurdere golfstaternes militære kapaciteter og vilje. Alle landene har for eksempel meget avancerede luftforsvarssystemer, og disse er 'battle proven' i nyere tid, ikke mindst i konflikten med grupperinger i Yemen.

Igen aggressive intentioner

Disse imponerende arsenaler til trods, så er det ikke mit indtryk, at golfstaterne har offensive eller aggressive intentioner.

På trods af interne forskelle, så samarbejder man i de forskellige arabiske/muslimske/globale fora, og særligt Gulf Cooperation Council (Kuwait, Bahrain, Saudi-Arabien, Qatar, UAE og Oman) har en klar militær dimension med blandt andet fælles overvågning og koordination. Man vil hellere være fremtidens global business hub og feriedestination end et sprængfarligt og isoleret hjørne af verden.

Men ambitionerne er højere end blot business og turisme. Man vil spille en central politisk rolle på den verdensscene, som er under hastig forandring. Man medierer i de aktuelle konflikter, og ofte med en vis succes.

Golfstaterne er vigtige partnere for Danmark, selvom vi på mange punkter er forskellige.

Nicolai Abildgaard
Forsvarsattaché, De Forenede Arabiske Emirater, Kongeriget Saudi-Arabien, Emiratet Qatar og Emiratet Kuwait

Qatar spiller en helt særlig rolle i forhold til Gaza-konflikten, og både Saudi-Arabien og UAE er engageret positivt i konflikten imellem Rusland og Ukraine. Ikke mindst fordi de kan tale med begge konfliktens parter med distanceret ro, personlige relationer og langsigtet overblik.

Man er også voldsomt interesseret i det globale syd, man flirter med BRICS(+), man investerer i Centralasien, man har interesser i Afrika, og man plejer gode relationer med både Indien og Pakistan. Man glemmer ikke, at USA fortsat er supermagten, men er ikke blind for at Kina kan blive den næste.

Man har faktisk rigtig travlt i de respektive hovedstæder.

Danske interesser 

Hvad betyder regionen så for Danmark i et sikkerhedspolitisk perspektiv?

Det korte svar er, at golfstaterne er 'Ugens Uundgåelige,' fordi vi har masser af sammenfaldende interesser. Danske virksomheder fra mange brancher er velintegrerede spillere i et ressourcestærkt marked.

Det Blå Danmark sejler masser af fragt til og fra regionen og har behov for sikre farvande. Vores løbende militære bidrag i regionen, lige fra stabsofficerer på land til fly og skibe, har generelt nydt godt lokalt værtsskab i de enkelte lande. Og så har vi omkring 3.000 udenlandsdanskere alene i Dubai.

Golfstaterne er ganske enkelt vigtige partnere for Danmark (og EU) – også selvom vi på mange punkter er forskellige.