Navneskifte: Altinget Forsvar og Beredskab ser dagens lys

I kølvandet på etableringen af det nye beredskabsministerium ændrer Altingets forsvarsniche nu navn.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Redaktionen

Altinget Forsvar bliver nu til Altinget Forsvar og Beredskab. Det sker for at afspejle oprettelsen af det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab.

”Altingets forsvarsmedie har længe beskæftiget sig med beredskabspolitik. Her har centrale aktører blandt andet flittigt diskuteret behovet for at få et ministerium dedikeret til beredskabsområdet. Det er kommet nu. Det vil vi også gerne afspejle,” siger Altingets chefredaktør Jakob Nielsen.

Lande et beredskabsforlig

Der bliver nok at skrive om for forsvars- og beredskabsredaktionen.

Læs også

Den nye minister Torsten Schack Pedersens (V) første store arbejdsopgave bliver således at lande et beredskabsforlig, der skal sætte rammerne for det statslige og kommunale beredskab. I sidste uge havde ministeren indkaldt partierne bag forsvarsforliget til et opstartsmøde.

Diskussionen om det nye ministeriums mandat og sektoransvarsprincippet er også allerede i fuld gang, ligesom implementeringen af det såkaldte NIS 2-direktiv er landet på den nye ministers bord.

Det bliver blot nogle af emnerne på nichen med det nye navn - ved siden af de forsvarspolitiske dagsordener.

Redaktør for Altinget Forsvar & Beredskab er Andreas Krog, der tidligere i år - sammen med to kolleger - var nomineret til Cavlingprisen for sin dækning af den såkaldte våbensag. Andreas Krog har dækket forsvarspolitik og beredskab i mange år, ikke mindst med fokus på indkøb af nye våbensystemer. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Schack Pedersen

Minister for samfundssikkerhed og beredskab, MF (V)
HH (Nordvestjysk Handelsgymnasium 1995), cand.polit. (Københavns Uni. 2004)

Jakob Nielsen

Ansv. chefredaktør, Altinget
journalist (DMJX 1998)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024