Notat: 30 år gamle inspektionsskibe skal sejle 15 år mere i verdens farligste farvand
Den planlagte pensionering af Søværnets arktiske inspektionsskibe skal udskydes, foreslår embedsmænd i Forsvarsministeriet. Skibene er dog allerede godt slidte efter mere end 30 års sejlads i Arktis og Nordatlanten, og de risikerer at blive særdeles dyre i drift.
![Inspektionsskibet Triton i isfyldt farvand.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/266371/106411.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørEfter mere end 30 års tro tjeneste i Nordatlanten og Arktis var det oprindeligt planen, at Søværnets fire inspektionsskibe af Thetis-klassen skulle udskiftes med nye skibe, der ville kunne tage over omkring 2030. Det skulle have været en af de store poster på anskaffelseslisten i det kommende forsvarsforlig.
Men sådan kommer det ikke til at gå. I hvert fald ikke hvis politikerne følger indstillingen i et notat, som embedsmænd i Forsvarsministeriet udarbejdede i november i sidste år.