Nye kampfly kan give politikerne flere muskler at spille med
AFSKRÆKKELSE: Danmarks nye F-35-kampfly vil give politikerne et nyt, afskrækkende stykke værktøj i den sikkerhedspolitiske værktøjskasse, mener chefen for det danske flyvevåben.
Andreas Krog
RedaktørNår Danmark om fem år modtager de første af sine i alt 27 nye F-35-kampfly, så indvarsler det ikke bare nye tider for flyvevåbnets piloter og mekanikere, der skal lære at håndtere det nye avancerede 5.-generations-kampfly. Det varsler også nye tider og muligheder for de danske politikere. Det vurderer chefen for Flyvevåbnet og tidligere F-16-pilot, generalmajor Anders Rex.
"F-35 giver NATO og Danmark en mulighed for at agere militærstrategisk på en anden måde end i dag," forklarede Anders Rex, da han tirsdag talte ved en stor konference om Danmarks nye kampfly, arrangeret af Folk og Sikkerhed.
Eksempelvis når der skal "spilles med musklerne" over for fremmede lande i vores nærområde.