Bredt flertal enige om milliardstøtte til Power-to-X: ”Dette skal blive til en grøn game changer”
Regeringens ambition om at opbygge en elektrolysekapacitet på fire til seks GW frem mod 2030 fastholdes i ny strategi, som et meget bredt flertal nu står bag. Et udbud på 1,25 milliarder kroner og en task force skal sikre, at målet nås.
Morten Øyen
RedaktørTirsdag formiddag kunne klimaminister Dan Jørgensen (S) endelig præsentere en længeventet Power-to-X-strategi.
Målet er, at få virksomheder til at investere i elektrolyseanlæg, der kan omdanne vindmøllestrøm til PtX-brændstoffer, som kan hældes i tanken på skibe, lastbiler eller fly.
Målet med aftalen er at ”sigte efter” en elektrolysekapacitet på fire til seks GW frem mod 2030. Det skal først og fremmest opnås via et statsligt udbud på 1,25 milliarder kroner, der skal udbetales som driftsstøtte i ti år.
Hvis vi er hurtige til at gribe mulighederne, kan vi dække tre procent af det globale marked for fremtidens brændstoffer.
Troels Ranis
Branchedirektør i DI Energi
Fire til seks GW elektrolyseanlæg kan ifølge regeringen skabe CO2-reduktioner svarende til 2,5 til fire millioner ton. På grund af regnskabsregler for international fly- og skibsfart vil den effekt dog ikke slå så kraftig igennem i det danske klimaregnskab.
Ifølge Dan Jørgensen styrker den nye aftale både klimaindsatsen, dansk erhverv og forsyningssikkerheden.
”Jeg er meget glad for, at vi har bred politisk enighed om at sætte målet så højt, at Danmark kan spille mere end en national rolle i udvikling og produktion af nye brændstoffer. Europa er på intens jagt efter alternativer til fossil energi, og vi har travlt. Både med at blive grønne og med at blive mere uafhængig af russisk sort energi,” siger klima-, energi- og forsyningsministeren i en pressemeddelelse.
Ny taskforce og lavere tariffer
Bag den nye strategi er foruden S-regeringen, Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Ud over et statsligt udbud til brintproduktion indeholder aftalen også bedre mulighed for at føre elledninger direkte fra vind- og solcelleparker til PtX-anlæg, mulighed for lavere tariffer til PtX-producenter.
Samtidig tages de første skridt mod etablering af en brintinfrastruktur, der skal ejes af Evida og Energinet og fremme eksporten af de grønne brændstoffer, og så skal der nedsættes en PtX-taskforce.
Det sidste var et ønske fra SF i forhandlingerne, og den nye PtX-enhed i Klima-, Energi- og Forsyningsminisiteriet skal samle myndighedsbehandlingen og sørge for, at ønsket om de mange nye elektrolyseanlæg ikke strander i kompliceret sagsbehandling
Det må ikke blive en klimaløsning, der spænder ben for andre dele af den grønne omstilling.
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for klima i Danmarks Naturfredningsforening.
Den nye fokus på elektrolyseanlæg vil kræve meget mere grøn strøm, end Danmark har pt., og det bliver den helt store udfordring for at indfri PtX-ambitionerne, lyder det fra Dansk Energi.
Kræver meget mere grøn strøm
Ifølge brancheorganisationen betyder de fire til seks GW oveni den øvrige grønne strøm, der skal til for at dække fremtidens elbiler og øvrige grønne omstilling, at der er behov for en udbygning svarende til otte GW havvind.
Det vil sige mere end fire gange så meget, som Danmark har opstillet i dag.
”Store ambitioner forpligter, og vi imødeser nu konkrete planer for, hvordan aftalepartierne vil give branchen mulighed for at speede udbygningen med vind og sol op. Tiden er knap, og barriererne for udbygning af sol, landvind og havvind skal tackles nu,” siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, i en pressemeddelelse.
Men tackles den udfordring er vejen åben til nye erhvervseventyr, lyder det.
”Dette skal blive til en grøn game changer i dansk klima- og energipolitik,” siger Lars Aagaard og tilføjer:
”Lykkes vi, kan vi i 2030 levere grøn energi til ikke bare vores grønne omstilling og gasuafhængighed - men også til resten af Europas.”
Tre procent af globale marked
Hos DI er der masser af ros til aftalen, der ifølge organisationen kan være med til at skabe en ny industri, der kan stå på skuldrene af en verdensførende vindindustri og et velintegreret energisystem med en robust rørinfrastruktur til Tyskland.
”Vi er i færd med at skabe en helt ny industri, der vil give både vækst og udvikling i alle dele af Danmark, og hvor de regionale erhvervsfyrtårne skal spille en meget aktiv rolle. Hvis vi er hurtige til at gribe mulighederne, kan vi dække tre procent af det globale marked for fremtidens brændstoffer,” siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Det indeholder aftalen:
- Mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030
- Udmøntning af 1,25 mia. kr. til et Power-to-X udbud
- Direkte linjer, geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering
- Mulighed for etablering af en dansk brintinfrastruktur
- Nedsættelse af en PtX-taskforce til understøttelse af et dansk brintmarked og -infrastruktur
Finansiering:
Tilskudsordningen til PtX-anlæg i form af et statsligt udbud finansieres af 1,25 milliarder kroner fra provenuet fra salg af danske VE-andele til Nederlandene.
Omkostningerne ved PtX-taskforcen udgør samlet 57 millioner kroner for perioden 2022 til 2026, hvilket finansieres gennem en delvis omprioritering af Erhvervspuljen, hvor virksomheder ellers kan søge om tilskud til energispareprojekter. Indtil nu har virksomhedernes interesse for puljen været langt mindre end håbet.
Også hos Drivkraft Danmark, der er brancheorganisation for selskaber, der leverer brændstof til transporten og raffinaderierne, mener man, at aftalen er ”meget glædelig.”
”Jo før vi kommer i gang med produktion og anvendelse af PtX, desto større en CO2-effekt får vi. Derfor er dagens aftale meget positiv for både branchen og for klimaet,” siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark i en kommentar til Altinget.
Grøn bekymring
Der er dog også grøn bekymring for, at aftalen kan sætte så meget fart i produktionen af brint, at det kommer til at ske på kul og afbrænding af biomasse og affald i stedet for vindenergi.
”Det må ikke blive en klimaløsning, der spænder ben for andre dele af den grønne omstilling. I vores optik giver det mest mening med PtX på områder, hvor brændstofferne ikke kan erstattes med 100 procent vedvarende energi, hvilket i udgangspunktet vil sige, at man bør fokusere på flybrændstoffer,” siger Kasper Pihl Møller, chefrådgiver for klima i Danmarks Naturfredningsforening.
Regeringen og aftalepartierne skriver i aftaleteksten, at de anerkender, at aftalen medfører et øget behov for grøn strøm, og at dette spørgsmål vil blive taget op senere i foråret med regeringens kommende energi- og forsyningsudspil.
"Regeringen vil i den forbindelse fremlægge en plan for udbygning af vedvarende energi, som sikrer, at Danmark i 2030 er nettoeksportør af grøn energi," hedder det i aftaleteksten.