Om  
Tomas Anker Christensen
Dan Jørgensen

Dan Jørgensen skal understøttes af erfaren klimambassadør

Op til den officielle udnævnelse af Dan Jørgensen som EU's energi- og boligkommissær, skal han understøttes af Danmarks klimaambassadør, Tomas Anker Christensen.

Tomas Anker Christensen bliver en del af Dan Jørgensens kabinet i Kommissionen. 
Tomas Anker Christensen bliver en del af Dan Jørgensens kabinet i Kommissionen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Nadeen Aiche

Ursula von der Leyen har netop udnævnt sit nye hold af kommisærer.

Her pegede von der Leyen på Dan Jørgensen (S) til posten som energi- og boligkommissær. 

Læs også

Ifølge kilder i Udenrigsministeriet, skal Dan Jørgensen i sit arbejde understøttes af Tomas Anker Christensen, der indtil i dag har været Danmarks Klimaambassadør.

De næste to måneder forløber der nemlig en proces op til Kommissionens endelige godkendelse. Ført vil kommissærkandidaterne i løbet af oktober deltage i høringer i Europa-Parlamentets udvalg, hvorefter Europa-Parlamentet i november forventes at godkende den nye Kommission.

Først herefter kan Kommissionen officielt indtræde.

Tomas Anker Christensen vil lede Dan Jørgensens transitionsproces op til den officielle udnævnelse, og efterfølgende indgå i den formentlig kommende energi- og boligkommisærs kabinet. Et kabinet, der står for at rådgive kommissæren i hans politiske arbejde.

Tomas Anker har 32 års erfaring fra Udenrigsministeriet, hvor han, foruden at være klimaambassadør, også har været dansk ambassadør i Ægypten og Iran, kontor- og afdelingschef i Udenrigsministeriet, seniorrådgiver hos FN's generalsekretær samt kabinetschef og assisterende generalsekretær for formanden for FN's Generalforsamling.

Indtil den officielle indtrædelse som kommissær er Dan Jørgensen ansat som særlig rådgiver i Kommissionen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tomas Anker Christensen

Klimaambassadør, Udenrigsministeriet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)

Dan Jørgensen

Danmarks kandidat til EU-Kommissionen, fhv. minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024